SDF’s landsmøde på Fyn.

Landsmødet startede som altid med SDF’s generalforsamling. Der var stor spænding, da bestyrelsen fremlagde en hel ny organiseringsform – alle regnede med et stormfuldt møde. Der skete dog ingen ting og forsamlingen blev enige, om den nye organiseringsform under fredelige former.
Den nye organiseringsform betyder, at vi alle skal være individuelle medlemmer. Vi kan så selv vælge ting fra og til, alt efter hvor meget vi vil betale – f.eks. skal man betale ekstra, hvis man ønsker bladet i trykt form. Foreningerne skal kun betale på 500 kr. pr. år og denne har også kun en stemme på generalforsamlingen. Man kan dog stemmes via fuldmagt.
Meningen med et hele er, at man håber at få mange flere fotoklubber med i SDF og selvfølgelig flere medlemmer.
Der er stof nok til en drøftelse i klubben inden det hele startes op i juli 2019.

Der var 2 fantastiske foredrag af 2 vidt forskellige fotografer i løbet af lørdag dagen.
Først holdte Jacob Aue Sobol et fantastisk oplæg om hans vej til kærligheden – både til fotografiet og til sin endelige kæreste. Hans fleste billeder er taget med et mindre almindeligt kamera – med det er heller ikke den fotografiske kvalitet, der har været det vigtigste, men derimod de følelser, der er blevet lagt i hans billeder. Det sidste stykke tid, har han foto fotograferet for Leica med et sådant kamera.
Du kan læse mere om ham ved, at starte på denne adresse https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Aue_Sobol

Det andet foredrag kom fra Ragne Sigmond, som er underviser på Viborg Medieskole og samtidig er selvstændig kunstfotograf og underviser. Har du læst bogen ”Se Her” ved du hvem hun er, da det er hende der har lavet de fleste illustrationer i bogen.  Hun er nok, den der ved mest om lyslægning m.v., i Danmark. Hun holder adskillige kurser om året i at male med lys.
Hendes foredrag blev en festforestilling, hvor vi alle fik ny inspiration og viden, om lyslægning og kreativitet. Du kan læse mere om Ragne på facebook under ”Light painting by Ragne”.

Efter middagen var der præmie overrækkelse og her fik Søren to dommer diplomer og klubben blev placeret på en 9. plads i klubkonkurrencen – altså blandt de 10 bedste.  Downstairs løb som sædvanlig med den bedste placering i klubkonkurrencen.

Om søndagen var der første konkurrence om det helt frie billede. Et billede med mere end 2 flader. Ellers er der ingen begrænsninger i størrelse og udformning – der skal selvfølgelig være noget fotografisk i værket.
Her fiks vores kasserer Jørgen en guldmedalje med et af hans værker, mens et andet værk fik et dommerdiplom.
Under landmødekonkurrencen fik vi ikke et ben til jorden. Igen vandt en fotograf fra Downstairs.
Lyd billede konkurrence var meget spændende. Der var indleveret 24 film og de 11 blev antaget.  Jørgen fik en af hans serier antaget en om Cirkus.
Vi så alle de antagende film. Da vinderens film ”Hærværk” blev fremvist, var det dog tydeligt, at der meget stor afstand mellem vinderen og alle de andre film. Vi håber, at vi kan få mulighed for at vise vinderfilmen en dag i klubben.

Det sidste foredrag på Landsmøde kom fra den svenske naturfotograf Hans Strand. I halvanden time viste han os mange af hans billeder fra de sidste 10 – 15 år. Der var de mest fantastiske billeder fra Sverige, Island, Spanien, Arktisk mv. Mange af hans billeder var taget fra fly eller helikopter.  Vi var alle tryllebundet under hele foredraget og da han endelig stoppede var vi total mættede af hans billeder og resten af landsmødets oplevelser.
Du kan se mere om Hans Strand ved at starte her: https://www.hansstrand.se/

Referat af Søren.

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.