Besøg af fotografen Marie Hald

Vi havde en fantastisk tirsdag aften med den meget dygtige dokumentarfotograf Marie Hald, der trods sin unge alder allerede har et imponerende CV. Hun vandt allerede i 2013 prisen for årets Pressefoto og har haft en lang række internationale jobs og udstillinger, bla.a en soloudstilling på ’Fotografiska’ i Stockholm 2018.

Marie fortalte om sin start som den yngste i fotoklubben i Ålborg og hvordan hun var kommet ind på Fotojournalist uddannelsen.

Hun præsenterede en række dybt fascinerende dokumentarserier, fortalte levende om de mennesker hun fotograferede og deres historier, respekten for og tilliden fra de mennesker hun fotografer og den hårfine balance mellem at komme tæt på uden at overskride grænser.

Marie talte om at spørge om lov til at fotografere folk og hvor ofte hun får ja. Hun flytter om muligt gerne ind hos den eller dem hun vil lave en serie om, for at lære personerne bedre at kende så hun kan lave den mest ærlige serie, som fotorapportagen om Bonnie, en dansk sexarbejder og mor til tre, for hvilken hun vandt prisen for Årets Pressefoto i 2013 samt en pris ved World Press Photo. Derudover flyttede hun ind på hjemmet for piger med spiseforstyrrelser i Polen, Fat Camp i Utah og plejehjemmet for demente i Sverige. Marie fortalte at hun absolut ikke er teknik nørd og fotograferer helst med det lys der er, fotograferer både med digitalt og analogt kamera eller mobiltelefon, det er motivet og situationen hun går efter.

En rigtig spændende aften og Marie svarede beredvilligt på alle spørgsmål. Hvis man vil se mere til Marie Hald er her hjemmesiden og Instagram: 

mariehald.dk

På Instagram, mariehaldphoto

Til d. 4. februar: Tænk og find gerne nogle billeder og tag dem med digitalt for senere print eller allerede som print til udvælgelse til Ølstykkemappen. Udvælgelsen sker d. 4 februar og selve aftenen med Ølstykke Fotoklub er torsdag d. 27 februar i Ølstykke.

Til d. 17 marts: Find fra arkivet eller fotografer nogle billeder som kan bruges i duellen med Frederikssund Fotoklub, gerne med wow-effekt. Frederikssund har valgt emnet “godt håndværk”. Selve duellen er torsdag d. 19 marts i Frederikssund.

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.