Deltagelse i internationale fotokonkurrencer

Vi havde besøg af Una Streit Larsen fra Downstairs, der ledte os sikkert gennem proceduren for, hvordan man kommer i gang med at deltage i udenlandske fotokonkurrencer (saloner) og viste egne eksempler på, hvad der dur/ikke dur, samt fortalte om hvilke belønninger (titler, kataloger og evt. medaljer) der venter den flittige og heldige deltager.

Det er vigtigt at lave de billeder, man selv kan lide, og at vise dem frem. For at få et godt konkurrence-billede er det godt at printe billedet og se på det med friske øjne, også gerne med andres øjne til intern billedkritik. Til konkurrencer må billederne gerne være ”polerede”, enkle og fange øjet. Teknik og komposition skal altid være orden; men billedet må også gerne udtrykke en følelse, frembringe en stemning, fortælle en historie osv.

oznorMB

Vi fik styr på begreber som SDF-titler, Saloner, Circuits, Biennaler og FIAP-titler. Det var med at holde tungen lige i munden. Heldigvis fik vi også at vide, hvor oplysningerne står på SDF’s hjemmeside (det er nederst – men tjek også bjælken ”udland” øverst.)

Una gav det gode råd, at hver især skal holde styr på hvad, hvornår og hvor man har fået antaget billeder, hvis man nu på et senere tidspunkt har samlet points nok til at søge om en titel.

Una fremhævede især biennaler og Trierenberg, som er en Østrigsk salon. Trierenberg holder pause i 2020, men kommer stærkt tilbage i 2021, så der er bare med at komme i gang. Tjek på hjemmesiden de mange forskellige temaer der er i Trierenberg.

Internationale konkurrencer

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *