Endnu engang i Fiskerihavnen og Stejlepladsen i Sydhavnen.
Denne gang var det med Herlev Fotoklub – der var mange af dem der ikke før har set denne del af København.
Der er ikke mange af disse Klondyke/alternative steder tilbage i København.
På stejlepladsen mødte vi mange mennesker der var ude og spadsere, plukke brombær, sidde og kigge ud over vandet. Man ser også masser af halvrådne bundgarnspæle og garn, der fortæller historien om bundgarnsfiskernes storhedstid – i dag er der kun en bundgarnsfisker tilbage.
Pludselig bliver man også mindet, om den fattigdom som også findes i vores samfund, når man ser resterne af en hjemløs’ bosted.
I selve havnen, sad der sejlere, der har været i havnen i 20 – 30 år. Nogle bruger skibene som husbåde, andre er der kun om sommeren og sejler rund.
De var meget bekymret for fremtiden nu, hvor Københavns Kommune har besluttet at bygge mere end 500 luksus boliger på området.
Der var unge mennesker der badede eller roede rund på deres brædder.
Så fik vi en lille snak med en 74-årig tidligere fisker, som var i gang med at restaurere det ældste fiskerhus i havnen – tidligere Havnekontor. Der er 1943 – læs billeder af den fantastiske historie, om hvordan man prøvede at sikre, at de arbejdsløse ikke blev sendt til Tyskland for at arbejde under krigen.
Han fortalte en masse om sin tid som fisker i Sydhavnen.
Jeg vil håbe, at jeg en dag får tid til at komme ned og snakke med han i længere tid.
Lad nu Fiskerihavnen med tilhørende stejleplads være – der skal være plads til alternativer i en storby og det er, hvad denne plet er.