Glas 2 bedømmelse

Atter engang blev spændingen udløst – denne gang var det Glas 2 og den forløsende dommer var Carsten Rasmussen fra Downstairs. Carsten var en rigtig god dommer, som startede med at rose alle vores billeder. Især vores papirbilleder var han begejstret for og her havde han stort set ingen forslag til ændringer. Rammearbejdet syntes han var meget flot….

Jeg glemte helt at fortælle, at aftenen startede med at Preben Madsen fik overrakt et glas for at vinde papir-billede konkurrencen i Glas 4 (2019-20 sæson) med billedet ‘Lange skygger’. Tillykke Preben.

Carsten bedømte først vores digitale billeder, hvor han i nogle tilfælde påpegede nogle fundmentale (sjuske) fejl som en skæv horisont eller manglende kontrast. Nogle billeder ville han godt have dramatiseret himlen lidt eller mættet nogle farver mere, men generelt var hans bedømmelser meget positive og han understregede sine pointer, ved at rediger et af de digitale konkurrence-billeder.

Efter en kort pause, viste Carsten lidt af sine egne billeder, som i dette tilfælde var fra det ene bryllup han havde været fotograf ved i dette Corona år. Meget fine billeder. Herefter bedømte han papirbillederne, igen i en meget positiv tone. Han havde haft svært ved at finde vinder billedet, da de tre øverst placerede billeder var stort set lige gode. Placeringer og vinderbilleder kan ses her.

 

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *