På tur med Tages Turist Light

Aftenens program var en gennemgang af TTL, hvorfor og hvordan, samt visning af billeder fra de sidste ture.

Tage fortæller:

For år tilbage organiserede Jesper nogle ture for pensionister og efterlønnere, da det stoppede på et tidspunkt, aftalte jeg med Jesper at jeg videreførte turene.

Det er sådan at når man går på pension har man pludselig en del mere fritid og så er det dejligt at tage ud i naturen og andre steder en gang imellem, sammen med andre.

Min første tur var til Københavns Havn den 6. september 2017, vi mødtes i nærheden af Fisketorvet og sejlede rundt med Havnebussen, en rigtig god start med flot vejr og pæn deltagelse.

Den 30. oktober 2017, begyndte jeg at kalde det HFP på tur, (Herlev Fotoklubs Pensionister) på et tidspunkt begyndte Niels at kalde det Tages Turist, det tog jeg straks til mig og den 2. januar 2018, blev navnet brugt første gang.

Jeg fortsatte med at arrangere ture til den 1. maj 2018, så trykkede jeg på den store røde stopknap, (gennemførte alligevel turen til Bornholm/Christiansø i maj) Jeg var nået til et punkt hvor jeg syntes arbejdsindsatsen i forhold til deltagelsen ikke længere passede sammen.

Den 20. juni 2018, havde jeg alligevel lyst til at prøve igen, som jeg skrev i en mail ”Tages Turist gik konkurs pga. for meget arbejde i forhold til deltagere, men det er lykkedes at rekonstruere Tages Turist, som har fået tilført fornyet energi under navnet Tages Turist Light (TTL) det med light skal forstås at der ikke længere kan forventes så meget service.”

Under disse forhold er der nu en pæn deltagelse de fleste gange, jeg tror vi har fundet en god måde at gøre det på.

Herefter nævnte jeg alle de ture vi har været på siden start og det er blevet til rigtig mange.

Ved hjælp af de billeder som deltagerne har indsendt var det muligt at vise billeder fra diverse ture.

Jes tog over og viste billeder fra henholdsvis Vordingborg og omegnen samt Skänör.

Herefter viste jeg billeder fra Gundsømagle Sø, Hornsherred, Reersø, Solbjerg og Strødam Engsøer, Sønderjylland med sort sol.

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *