Sådan tager jeg billeder….

I aften øste Jes og Uwe ud af nogle af deres erfaringer som fotografer.

Jes fortalte om at tage billeder med lavt lys ved solopgang og solnedgang. Det er vigtigt at have god tid til den gyldne time, for lige pludselig er der tåge eller skyer, som kommer i vejen. Samtidig, viste Jes talrige billedeksempler på det han snakkede om. Jes viste også eksempler på forskellige typer billedbehandling. Bl.a. vigtigheden af, at rydde op i billedet ved at fjerne uvæsentlige opmærksomhedsstjælende detaljer. Derudover viste han nogle kreative billeder med gennemsigtige mennesker, Lego-rumskibe samt byer og marker der blev til tegneseriebilleder. Jes sluttede af med at snakke om farver og hvordan små farveelementer, som eventuel skal forstærkes, kan skabe flotte farvespil i sten, sand eller fx en rusten skibsside.

Uwe prøver som udgangspunkt, at tage smukke billeder, hvor æstetikke vægter meget højt – faktisk vigtigere end historien. Inspiration kommer fra store fotografer som Ansel Adams, Kirsten Klein og naturmalere som Stefan Dobritz. Uwe holder meget af bygværker som motiver og til tider kunne spor af menneskelig tilstedeværelse være med til at gøre dem endnu mere spændende.  Alle billederne var HDR behandlede, for at gøre dem mere dramatiske. Det betyder, at Uwe altid tager 5 billeder af hvert motiv, med tid som den variable parameter (for at undgå at dybteskarpheden ændre sig mellem de enkelte billeder).

Uwe har altid øje for detaljer. Det viste han med en serie at billeder, med alt fra smadrede vinduer, strandsand, frosne naturdetaljer og eroderet fjeld. Smukheden i detaljen, kom tydeligt frem. Han viste en række flotte landskabs- og naturbilleder. Sidstnævnte inkluderede en række birketræsbilleder, som var taget med kamerabevægelse. Han sluttede af, med at vise tranebilleder. Mange af billederne var fra Lise og Uwes ture rundt i Europa. Der var billeder fra bl.a. Bretagne, Provence, Hamburg, Ruhr, Skåne og  Lofoten.

Der var stor interesse for at høre om, hvor og hvordan biller var tilblevet. Alt i alt en meget seværdig og givtig aften. Tak til Jes og Uwe.

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *