Åben konkurrence ”Liv i byen”

For alle – uanset om du er medlem af Herlev fotoklub eller ej.

Herlev Fotoklub indbyder til en konkurrence om det bedste billede af liv i byen.
Det drejer sig om at tage et billede, der viser din oplevelse af livet i byen og om det er fra
Herlev, Bangkok eller New York, er lige godt. Du kan også selv vælge, om du vil vise os
noget der er flot, noget sjovt, noget grimt, noget imponerende eller noget overraskende.
Du kan måske lave billeder af menneskemylder i en gade, af trafikken, af legende børn,
af det rolige liv – eller af noget helt andet, som du synes viser, at byen lever.

Julestemning i Købmaergade en december aften i 2014. Fotograf: Alf Aagaard

Mobilen kan bruges
Vi fokuser på indhold frem for billeders tekniske kvalitet, så mobiltelefonen kan være lige
så god som et dyrt kamera til at tage billeder med.

Hvornår og hvordan
Du skal selv have taget billedet, og du skal sende det sammen med en e-mail til
fotoklubbens mail-box senest 16. oktober 2018. Din mail skal ud over billederne (højest
3 billeder pr. deltager) indeholde dit navn, adresse og telefonnummer. Du må meget
gerne også skrive et par ord om de enkelte billeder og om dit fotoudstyr, men de
oplysninger indgår ikke, når billederne bedømmes.

Billederne sendes til herlevfotoklub.konkurrence@gmail.com som vedhæftede filer.
De skal være i jpg-format og må højest være på 10 MB hver. Billeder, som er taget med
mobiltelefon, er for det meste mindre end det.

Hvad sker der så
Vi bedømmer alle billederne og giver præmier til de bedste i form af billedforstørrelser,
fotobøger eller fotodekorerede mobilcover. Konkurrencens bedste billeder bliver vist i
fotoklubben d. 13. november fra kl. 19:30, hvor konkurrencens dommer kommenterer
billederne. Vi vil også offentliggøre et udvalg af de billeder, vi har modtaget, på klubbens
hjemmeside.

Menneskemylder ved den Spanske trappe i Rom. Fotograf: Alf Aagaard, 2018

Hvor finder du os
Herlev Fotoklub bor i Lille Birkholm på adressen Persillehaven 14 – 16, parterre. Det er
på langsiden modsat af opgangene.
Vi holder klubaften hver tirsdag fra kl. 19.30 og til omkring 22.30.
Vores hjemmeside hedder: herlevfotoklub.dk.