Billeder til udenlandske saloner (og indenlandske)

Efter Per Valentins storslåede aften, hvor han både fortalte om at sende billeder til udenlandske saloner og opfordrede til faktisk at gøre det, er der sikkert mange af os der har luret på en chance for at komme i gang med det. Nu er der her hele tre muligheder, endda meget forskellige:

26. Projected Images Biennal
På SDF hjemmesiden indkalder fotogruppen KAOZ billeder til en dansk deltagelse i biennale for digitale farvebilleder. Billederne skal have et tema ”Mennesker i miljø”, og hver fotograf kan indsende 4 billeder, det skal være inden 1. juni 2011. Der er flere betingelser, der kan ses på hjemmesiden, men det koster ikke noget at sende ind. Til gengæld kan man ikke regne med, at ens billeder kommer med på det danske hold. Se:  Her.

Gammelgaard Monochrome
Det lyder fremmedartet, men er ganske tæt på. Per Valentin m.fl. har arrangeret en fotokonkurrence for digitale monochrome billeder (dvs. sort/hvide), hvor de antagne billeder udstilles på Gammelgaard. Der er en fin jury og en kontant pengepræmie til de heldige vindere. Til gengæld er der et gebyr på 35 Euro for den første portfolio (samling af billeder) og 15 Euro for de efterfølgende. Se flere detaljer: Her når der kommer nogle oplysninger.

Arctic Exhibition 2011
Send billeder ind til verdens nordligste fotosalon, som Bodø Fotoklub arrangerer. Den er for digitale billeder i henholdsvis farve og monochrome. Man kan indsende 4 billeder til hver sektion, og det koster 15 Euro for én og 20 Euro for to sektioner, men så får man også et fint CD-katalog. Fristen er 1. maj, så det er snart. Se flere oplysninger her .