Regler for Den Nationale og Det Kreative Fotografi
(Udsendt omkring april 2011, gældende for Den Nationale mv. 2011)
Den Nationale – Fælles regler
Den nationale – DM i foto
”Den Nationale” afvikles en gang årligt og vises som udstilling i forbindelse med SDFs landsmøde. Kun medlemmer af SDF, person¬lige medlemmer og klubmedlemmer, kan deltage i Den Nationale. Passive støttemedlemmer og medlemmer der er i kontingent restance kan ikke deltage. Der er frit emne i alle kategorier.
Entryform
Entryform er digtal og regstreringen foregår via din profil på sdf.dk Entryform registreres elektronisk. I tilfælde af manglende login sendes en mail til webmaster. (alle sdf-medlemmer har en profil). Se nærmere på sdf.dk
Indsendelsesfrist
Sidste indsendelsesfrist for papirbilleder og Digitalbilleder er den 1. maj. Lyd/billedserier tilmeldes og indsendes til billedsekretæren senest en måned før landsmødet. Det helt frie billede tilmeldes og indleveres på landsmødet.
Gebyrer
For deltagelse i 1 kategori betales kr. 150
For deltagelse i 2 kategorier betales kr. 160
For deltagelse i 3 kategorier betales kr. 170
For deltagelse i 4 kategorier betales kr. 180
For deltagelse i 5 kategorier betales kr. 190
For deltagelse i 6 kategorier betales kr. 200
For deltagelse i ”det helt frie billede” kr. 60
For deltagelse i lyd/billede kr. 60
Gebyret indbetales via din profil hvis du er personlig medlem. Klubber betaler vi SDF’s girokonto nr. 5 507 677. Det præcisse beløb fremgår af klubbens profil på sdf.dk Undtagelse: I kategorien ”Det helt frie billede” kan betaling også ske på landsmødet til SDFs kasserer.
Antal
Hver author må deltage i alle kategorierne med følgende antal: Monochrome-papir, Farve-papir, Monochrome-digital, Farve-digital, Natur: Op til 4 billeder
Serier:
Op til 4 serier á 3-6 billeder pr. serie.
Det helt frie billede:
Author kan samlet indlevere højest 4 værker.
Lyd/billede:
Author kan samlet indsende højest 4 værker.
Størrelse og montering
Papirbilleder skal monteres på let støttekarton eller i passepartout med ydermål på minimum 25 x 35 og maksimum 30 x 40 cm. Den maksimale tykkelse må ikke overstige 3 mm. Uopklæbede billeder og billeder, der afviger fra angivne størrelser vil ikke deltage i bedømmelsen.
Mærkning
Alle papirbilleder skal forsynes med dertilhørende label generet via registreringsprofilen på sdf.dk samt tydelig markering af op med en pil i øverste venstre hjørne på bagsiden. Billedtitel, klubnavn og autors navn eller adresse må ikke fremgå af billedets forside.
Diskvalificering
Billeder, der ikke er mærket på angivne måde, vil blive diskvalificeret. Gebyret for diskvalificerede billeder vil ikke blive tilbagebetalt. SDF’s bestyrelse kan til enhver tid diskvalificere billeder der ikke lever op til de stillede krav.
Tilbageholdelse og returnering af billeder
Alle antagne billeder indgår i SDFs Nationale udstilling det pågældende år. SDF beholder billederne i et år, således at billederne er til udlån og medlemmerne har lejlighed til at se de originale billeder. Alle antagne billeder returneres i forbindelse med det efterfølgende års landsmøde. Af de antagne billeder affotograferes/gemmes en række billeder digitalt. Disse bevares for eftertiden og vil kunne lånes af SDFs medlemmer som cirkulationsmapper. Alle ikke antagne billeder kan afhentes under landsmødet. De billeder der ikke afhentes eftersendes til afsender. Værker i kategorien Det helt frie billede skal afhentes af author, senest ved landsmødets afslutning. Værker i kategorien Lyd/billede returneres ikke ved digital aflevering på CD eller DVD.
Begrænsninger
Billederne må ikke tidligere have været antaget eller præmierede med medaljer eller diplomer på ”Den Nationale”. Billeder må ikke samtidig deltage i flere kategorier, ej heller farvebillede konverteret til monochrome. Undtaget herfra er dog kategorierne Lyd/billede
og Det helt frie billede
Kategorier
OBS: For alle kategorier gælder, at alle billedinformationer i et billede skal stamme fra billeder taget af fotografen selv.
• Monochrome-papir
Analoge eller digitale billeder der på normal betragtningsafstand fremstår monochromt. Dvs. rene gråtonebilleder og billeder der er
totaltonede f.eks. bruntonede eller blåtonede. Dvs. der må ikke være spor af andre farvetoner end den der er benyttet til toningen.
Partielt tonede billeder er ikke tilladt som monochrome.
• Farve-papir
Analoge eller digitale billeder der indeholder mere end een farvetone. Heri indgår håndkolorerede billeder, sort/hvide billeder med een partiel farvetone, samt øvrige billeder, der ikke kan regnes for monochrome
• Digital-monochrome:
Digitale billeder. der ved fremvisning fremstår monochromt. Dvs. rene gråtonebilleder og billeder der er totaltonede f.eks. bruntonede eller blåtonede. Dvs. der må ikke være spor af andre farvetoner end den der er benyttet til toningen. Partielt tonede billeder er ikke tilladt som monochrome. Billederne vil blive bedømt i to seperate puljer: ”Digital farve” og ”Digital monochrome”. Formatet på digitale billeder:
Se digital entryform og vejledning på video på sdf.dk
• Digital-farve:
Digitale billeder, der indeholder mere end een farvetone. Heri indgår sort/hvide billeder med een partiel farvetone, samt øvrige billeder er ikke kan regnes for monochrome.
Formatet på digitale billeder: Se digital entryform og vejledning på video på sdf.dk
• Serier (Papirkategori)
Kategorien serier defineres som: En sammenhængende serie af billeder, der beskriver et emne efter eget valg. Antallet af billeder i serierne er fastsat til fra 3 til 6 billeder. Der kan deltages med serier bestående af såvel sort/ hvid billeder som farvebilleder. De enkelte
billeder i en serie skal tydeligt markeres med A, B, C osv. på bagsiden i læseretningen for at markere rækkefølgen.
• Natur
Regler for Natur fotografi gældende for Den Nationale samt SDF annerkendte saloner/udstillinger. – Kravet om fremvisning
af Raw-fil på forlangende samt stop for brug af s/h billeder gælder fra og med godkendelsesnummer SDF 4/2011, for saloner,
som kun har SDF annerkendelse, - ikke for saloner, som også har FIAP- eller PSA-annerkendelse. Reglerne forholder sig til FIAP´s regler således: at når SDF´s regler overholdes, er FIAP´s regler også overholdt. Omvendt kan Saloner med FIAP og/eller PSA anerkendelse ud over SDF anerkendelse vælge den mindst restriktive definition ved bedømmelse af naturbilleder, og dermed legalt tilsidesætte de skærpede danske regler.
Definition:
Naturfotografi beskriver vilde dyr og vilde ukultiverede planter i naturlige omgivelser, Ligeledes beskrives den brede variation af naturlige fænomener lige fra geologiske fænomener over insekter og andet levende til vand i alle dets former. Fotografi af dyr mv., som regnes for husdyr, eller af dyr som holdes i bur eller indhegning, samt af kultiverede planter, må ikke deltage. Minimale spor af menneskelig tilstedeværelse I fotografiet kan accepteres, specielt ved skildring af dyr/fugle, som lever i omgivelser skabt af mennesker, (f.ex. Storke ved rede). Spor af menneskelig tilstedeværelse er ligeledes acceptabelt ved skildring af naturfænomener som orkaner, tsunamier , vulkanudbrud og lign,- hvor naturen tager områder præget af menneskelig aktivitet tilbage igen.
Krav:
Det originale farvebillede skal være taget af fotografen. (s/h billeder kan ikke deltage). Enhver efterfølgende ændring af billedet må
kun ske, med det formål at opnå en korrekt og naturlig gengivelse af motivet og dets farver, som de forekommer, under de givne
belysningsforhold. HDR billeder accepteres ikke, uanset om de indvolverede billeder alle er dannet ud fra 1 billede, og derefter forenet
igen til 1 billede. Det er tilladt at beskære billedet. Man må rette op på lys, kontrast, farvebalance, og farvemæthed såfremt, at det ikke kan ses på slutresultatet og er udført på hele billedfladen. I tvivlstilfælde kan arrangøren indhente udtalelse fra en fagperson med biologisk baggrund. Støv på billedet må ligeledes fjernes, da det er et fremmedelement. Brug af lang lukketid for at illustrere vands
bevægelse og/eller dyr og fugle mv. i aktivitet er tilladt. Denne uskarphed skal fremstå i kontrast til skarpe elementer andre steder i
billedet. Ved korrektion af skarphed må nye strukturer (bl.a. hvide linier) ikke kunne ses. Enhver brug af billedinformationer fra andre
billeder er ulovlig, (bl.a. ved cloning, raster, effect filtre, farveforløb).
Dokumentation:
På grund af store problemer med overholdelse af kravene til naturfotografi er det nu et krav, for at kunne deltage i naturkategorien, at fotografen på forlangende kan fremvise en RAW-fil af fotografiet, og på forlangende af arrangøren eller SDF enten skal medsende denne fil, eller skal kunne fremskaffe den med kort varsel.
Konsekvens:
Bevidst overtrædelse af Naturfotografi reglerne som ovenfor skildret medfører udelukkelse fra fremtidige naturkategorier på Den Nationale, på alle SDF-anerkendte saloner/udstillinger, samt udelukkelse fra alle FIAP-godkendte saloner. Generelt ved grove overtrædelser af reglerne til Den Nationale, kan tidligere opnåede titler fratages pågældende person
Det skal understreges, at det er fotografen, som er forpligtiget til at sætte sig ind i de til en hver tid gældende regler.
• Det helt frie billede
Værker der adskiller sig fra almindelige todimensionale billeder og således ikke vil kunne deltage i kategorierne monocrome eller farvepapirbilleder kan ”Det helt frie billede”. Der skal være et væsentligt indhold i et ”helt frit billede” der er fremstillet af fotografisk vej.
Der er ingen begrænsninger i størrelse og udførelse af værkerne, men de skal sættes op og fjernes af autor.
• Lyd/billede
Billedserie ledsaget af lyd, fremstillet digitalt og som vises som lyd/billede serie på projektor som eksekverbar fil. Der lægges vægt på samspillet mellem billedsiden og lydsiden.
• Regler for lyd/billede:
• Autors navn, klubtilhørsforhold eller PMNummer må ikke fremgå af serien.
• Maks. længde: 6 min.
• Maks. format: 768×1024 px.
• Enkeltbilleder skal vises i mindst 0,5 sekunder
• Der må kun benyttes stillbilleder i serien.
• Det er tilladt at rotere, panorere og zoome i billederne så længe grundlaget er stillbilleder
• Lyd/billed-serier skal afleveres på CD-R.
• Serien skal kunne afvikles på en standard- PC i Windows Media Player eller som .exe fil. eller alternativ Quicktime.
• Der må ikke benyttes særlige codec’s, plug-ins eller programmer der skal installeres særskilt.
• Det anbefales at CD’en testes på en anden maskine end den, den er fremstillet på før aflevering.
• Der lægges ved bedømmelsen vægt på samhørigheden mellem lyd og billede.
• Der må afleveres op til 4 serier pr. autor.
• I kategorien Lyd/billede må der afleveres værker, der er lavet af flere autorer kollektivt.
• Afleveringsfrist: Den 1. september.
• Serierne sendes til billedsekretæren, og tilmeldingsgebyr indbetales til SDF’s girokonto, girokonto nr. 5 507 677
Billedsekretær:
René Nørager, Dansk Nikon klub.
Att. Renè Nørager, Jagtvej 11, 2200 Kbh. N
Mail: rene@dansknikonklub.dk, tlf 3163 3100
Præmiering og offentliggørelse
I hver af kategorierne Monochrome-papir, Farve-papir, Monochrome-digital, Farve-digital uddeles:
• 1 guld, 1 sølv og 1 bronzemedalje
I hver af kategorierne Monochrome-papir, Farve-papir, Monochrome-digital, Farve-digital kan der uddeles diplom til det bedste billede i
følgende genrer:
• Landskab
• Essay
• Portræt
• Humor
• Action
• Akt.
• Eksperimental.
I naturkategorien uddeles:
• 1 guld, 1 sølv og 1 bronzemedalje
I naturkategorien kan der uddeles diplom til bedste billede i følgende genrer:
• Macro
• Dyr
• Flora.
For alle ovenstående kategorier gælder: Desuden kan en dommer vælge op til 10 ikke antagne billeder, blandt samtlige billeder i
kategorien,- disse billeder regnes som antagne og skal med på udstillingen. Dette er en ret dommeren har, men ikke en pligt.
Der uddeles et fælles dommerdiplom, som alle dommere skal være enige om.
I hver af kategorierne, Serier, lyd/billede og “Det helt frie billede” uddeles:
• 1 guld, 1 sølv og 1 bronzemedalje
I hver af kategorierne, Serier, lyd/billede og “Det helt frie billede” kan der uddeles dommerdiplom.
Såfremt der ikke er indleveret tilstrækkeligt med værker til en fuld præmiering vil flg. grænser blive benyttet for kategorierne
Lyd/billed og det helt frie billede: 1 – 5 værker: Guld + evt. diplom; 6 – 10 værker: Guld + sølv + evt. diplom; 11 og derover: Guld + sølv + bronze + evt. diplom
Billeder, der har fået tildelt medalje, kan ikke samtidig tildeles dommerdiplom eller fælles dommerdiplom.
SDF-Point:
Antagelse : 5 point
Diplom : 10 point
Bronze : 15 point
Sølv : 20 point
Guld : 25 point
Resultatet af bedømmelsen
Resultatet af bedømmelsen vil blive offentliggjort på SDFs Landsmøde. Præmieoverrækkelsen vil ligeledes finde sted på landsmødet i forbindelse med en fotogala.
Værkerne i kategorierne Lyd/billede og ”Det helt frie billede” bedømmes og fremvises på landsmødet og resultater afvikles på stedet
samt bringes i Dansk Fotografi. For Lyd/billede konkurrencens vedkommende vil der være tale om en fremvisning lukket for offentligheden på grund af overholdelse af ophavsrettigheder. SDFs bestyrelse bestemmer hvilke billeder der skal offentliggøres inden landsmødet.
Rettigheder, fortolkning og appel
SDF rettigheder og pligter
Billeder som indsendes til “Den Nationale”, kan af SDF vederlagsfrit gøres tilgængelig for offentligheden med det formål at fremme
fotografiet, herunder anvendes til udstillingsformål uden for SDF regi. Ejendomsretten til billederne, der indgår i SDFs billedmapper,
overgår til SDF på det tidspunkt hvor billederne udtages. Copyright rettighederne forbliver autors, uanset at billedet udtages til cirkulationsmappe eller billedbuffer. SDF forpligter sig til at behandle billederne med størst mulig omhu, men kan dog ikke påtage sig noget ansvar for beskadigelse eller bortkomst.
Authors rettigheder og pligter
Hver enkelt autor accepterer ved indsendelse af billeder til Den Nationale, de gældende konkurrenceregler i deres helhed, med de deraf følgende rettigheder og pligter for den enkelte. Autorerne påtager sig i øvrigt det juridiske ansvar for billedernes indhold.
Fotolkning og appel
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning af udstillingsreglerne afgøres af SDF’s bestyrelse jf. vedtægternes § 7 stk. 5.
Afgørelsen er inappellabel. Autorerne har ved indsendelsen forpligtet sig til anerkendelse heraf, ligesom de har anerkendt udstillingsreglerne.
Det kreative Fotografi
Det Kreative Fotografi er et tilbud til fotografer, der ønsker at finde kunstneriske veje i deres fotografi. Det Kreative Fotografi baserer sig på fotografiet betragtet som kunstart og ikke på fotografiet alene betragtet som fotografi. Det Kreative Fotografi er et supplement
til Den Nationale. Deltagelse i Det Kreative Fotografi udelukker ikke deltagelse i Den Nationale eller omvendt. Det Kreative Fotografi er uden emnemæssige eller billedmæssige begrænsninger. Alle medlemmer af SDF kan deltage. Det Kreative Fotografi afvikles årligt
og vises i forbindelse med SDF’s landsmøde.
Indsendelsesfrist
Sidste indsendelsesfrist er den 1. maj. Værkerne samt deltagerformular sendes til arrangøren af Det Kreative Fotografi. Læs herom i Dansk Fotografi eller på SDF’s hjemmeside ved indkaldelsen. Klubber skal indsende værkerne samlet. Deltagerformularen hentes som digital version på SDFs hjemmeside.
Antal værker
Hver autor kan deltage med mindst 4 og højst 8 værker (uanset medlemskab af flere klubber). Værkerne må ikke tidligere have været antaget på Det Kreative Fotografi eller på den tidligere udstilling Den Censurerede.
Størrelse
Værkerne må højst være 60 cm på den længste side inkl. opklæbningsmaterialet og må højst have en tykkelse på 3 mm.
Montering
Værkerne skal monteres på let støttekarton. Uopklæbede værker vil ikke deltage i bedømmelsen.
Mærkning
Bagside: Værkerne skal mærkes tydeligt med autors navn og klubbens navn (personlige medlemmer anfører medlemsnummer), billednummer og titel svarende til den medfølgende deltagerformular. Der må på bagsiden ikke stå andet som kan forårsage tvivl ved registreringen. Værker, der ikke er mærket korrekt, vil blive diskvalificeret. Gebyret for diskvalificerede værker vil ikke blive tilbagebetalt. Forside: Der kan angives titel, navn og årstal. Oplysninger på forsiden vil ikke blive brugt ved registreringen.
Motivvalg
Der er frit motivvalg. De indsendte værker må ikke samme år indsendes til Den Nationale
Deltagergebyr
For deltagelse betales 150 kr. uanset antal indsendte værker. Gebyr indbetales til kassereren på SDFs girokonto nr. 5 507 677. Betalingen foregår samtidig med indsendelsen af værker. Husk at mærke talonen Det Kreative Fotografi.
Bedømmelse
Bedømmelsen af værkerne foretages af en jury på tre personer, hvoraf mindst de to skal være uafhængige udøvende billedkunstnere, der ikke er medlemmer af SDF. Hver autors indsendte værker bedømmes som en helhed. Værker antages eller afvises som enkeltbilleder. Ved bedømmelsen lægges udelukkende vægt på værkernes kunstneriske indhold.
Offentliggørelse af resultat
Liste over de antagne værker offentliggøres på SDF’s hjemmeside senest den 1. juni.
Udstilling
De antagne værker vil blive udstillet i forbindelse med SDF’s landsmøde.
Antagne værker
SDF beholder alle de antagne værker i ét år, således at medlemmerne kan få lejlighed til at låne de originale værker hos cirkulationen. Endvidere vil værkerne kunne affotograferes digitalt i lav opløsning med henblik på distribution på CD til medlemmerne gennem cirkulationen. Affotograferinger kan også benyttes til årbogen, Dansk Fotografi og anden presseomtale samt indgå i SDF’s billedarkiv. Copyright forbliver autors.
Returnering
Porto til dækning af returnering af værkerne indbetales samtidig med deltagergebyret.
SDF’s rettigheder og pligter
SDF kan til enhver tid diskvalificere et værk, der afviger fra de gældende regler. SDF forpligter sig til at behandle værkerne med størst mulig omhu, men kan dog ikke påtages sig noget ansvar ved beskadigelse eller bortkomst. SDF påtager sig heller intet ansvar for eventuel misbrug af copyright.
Autors rettigheder og pligter
Autor påtager sig det moralske og juridiske ansvar for værkernes indhold. Hver enkelt autor accepterer ved indsendelse til Det Kreative Fotografi de gældende regler i deres helhed.
Fortolkning og appel
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning af udstillingsreglerne afgøres af SDF’s bestyrelse, jf. vedtægternes paragraf 7 stk. 5. Afgørelsen er inappellabel.