SDFs konkurrenceregler

Senest opdateret: 2014-11-17

Kategorier (Alt om SDF juni 2014)

Natur

Regler for Natur fotografi gældende for Den Nationale samt SDF anerkendte saloner/udstillinger.

Reglerne for kategorien Natur tager udgangspunkt i FIAP’s regler. I nationale konkurrencer er det den danske definition, som er gældende.

Definition:

Naturfotografi beskriver vilde dyr og vilde ukultiverede planter i naturlige omgivelser, Ligeledes beskrives den brede variation af naturlige fænomener lige fra geologiske fænomener over insekter og andet levende til vand i alle dets former. Fotografi af dyr mv., som regnes for husdyr, eller af dyr som holdes i bur eller indhegning, samt af kultiverede planter, må ikke deltage. Minimale spor af menneskelig tilstedeværelse i fotografiet kan accepteres, specielt ved skildring af dyr/fugle, som lever i omgivelser ændret af mennesker, (f.eks. storke ved rede).

Spor af menneskelig tilstedeværelse er ligeledes acceptabelt ved skildring af naturfænomener som orkaner, tsunamier, vulkanudbrud og lign. – hvor naturen tager områder præget af menneskelig aktivitet tilbage igen.

Krav:

Det originale billede skal være taget af fotografen, uanset hvilket medie, der benyttes. Enhver efterfølgende ændring af billedet i form af begrænset retouche til fjernelse af pletter og støv må kun ske, med det formål at opnå en korrekt og naturlig gengivelse af motivet. Brug af lang lukketid for at illustrere f.eks. vands bevægelse og/eller dyr og fugle mv. i aktivitet er tilladt. Denne uskarphed skal fremstå i kontrast til skarpe elementer andre steder i billedet. Brug af kloning ud over den tilladte retouche og brug af billedinformationer fra andre billeder er ulovligt.

Definition Photojournalism

Reglerne for kategorien Photojournalism tager udgangspunkt i PSA’s regler, som også FIAP følger. I nationale konkurrencer er det den danske definition, som er gældende.

Fotojournalistiske billeder er billeder med informativt indhold og følelsesmæssig påvirkning, herunder menneskelig interesse, dokumentation og spot nyheder. Det journalistiske indhold i billedet skal vægtes højere end billedlig og teknisk kvalitet. Af hensyn til troværdigheden kan billeder, som fordrejer eller manipulerer sandheden, såsom manipulation for at ændre emnet, eller situationer, som er oprettet eller opstillet med henblik på fotografering, ikke deltage i kategorien Photojournalism.

Teknikker, der muliggør at flytte, udskifte eller fjerne hvilket som helst element af det originale billede, undtagen ved beskæring, er ikke tilladt. Alle justeringer skal vises naturligt. Konvertering til fuld monokrom er acceptabel. Afledninger, herunder infrarød, er uacceptable.

Krav:

Det originale billede skal være taget af fotografen, uanset hvilket medie, der benyttes. Enhver efterfølgende ændring af billedet i form af begrænset retouche til fjernelse af pletter og støv må kun ske, med det formål at opnå en korrekt og naturlig gengivelse af motivet. Brug af lang lukketid for at illustrere f.eks. bevægelse og/eller aktivitet er tilladt. Denne uskarphed skal fremstå i kontrast til skarpe elementer andre steder i billedet. Brug af kloning ud over den tilladte retouche og brug af billedinformationer fra andre billeder er ulovligt.

Definition Phototravel

Et billede i kategorien Photo Travel skal udtrykke en følelse af en tid og et sted, og skildre et land, dets særpræg eller kultur i sin naturlige tilstand. Der er ingen geografiske begrænsninger. Closeup billeder af personer eller genstande skal omfatte det skildredes genkendelige miljø og omgivelser.