Niels og Lightroom

Så havde Niels igen en af hans gode aftener hvor han fortalte om Lightroom.

Denne gang var det ved at vise en del eksempler hvordan man kan bearbejde sine billeder. Niels havde nogle grundindstillinger som blev foretaget automatisk når billederne blev importeret i Lightroom bl.a. linse korrektion.

Herefter foretog han forskellige indstillinger med lys, kontrast mm. Niels viste også hvor forholdsvis let det er blevet at afmaske himmel, baggrund, objekt mm. samt hvordan man kan redigere mennesker, hvor Lightroom selv kunne finde hele personer samt gå ned i detaljer og finde, øjne, øjenbryn, læber mm. så der kunne redigeringers, hvor man ønsker at gøre det.

Tak til Niels for indsatsen.

Link til Niels’ tidligere foredrag.

Tekst af Tage Christiansen

Foto af Susanne Sørensen og Sudip

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Så er der fotokonkurrence i Herlev

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Barokhaven Gl. Holtegård

Der var ikke så mange der var mødt op på denne dejlige aften, det skyldes nok at det var en torsdag og ikke en tirsdag, men os der var der, nød den dejlige aften og fik taget nogle flotte billeder og smagt nogle sure æbler og gode blommer.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Fotoudstilling på Husum Bibliotek

Så kan man nyde vores lille flotte udstilling på Husum Bibliotek, den hænger der fra den 31. august til den 30. oktober 2023.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Glas 1 bedømmelse

Tekst af Jes Jessen

Vi havde denne tirsdag aften sæsonens første glasbedømmelse (glas 1).  Dommer ved denne bedømmelse var Fine Holten fra KFAK. Fine startede kort med at fortælle om hendes måde at fotografere.

Fine har tidligere været dommer hos os og gav igen en meget kompetent vurdering af vores billeder og forklarede hvor vigtigt det er at placere sig det rette sted for at tage det gode billede. En meter til siden kan gøre meget for et billede. Derudover havde hun meget gode forslag til en lidt ændret beskæring.

Mange tak til Fine

Link til resultatet

Glas 1 papir
1Børge Klit JohansenBivinge
2Tage ChristiansenTre gaes flyver over isen
3Niclas JensenTour de France i København
Glas 1 digital
1Niels M. NielsenRoskildefjord
2Tage ChristiansenHvor skal vi sidde
3Tage ChristiansenTre fisk
Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Barokhaven Gammel Holtegaard

Torsdag den 7. september har Fotoklubben udflugt til Gammel Holtegaard, adressen er Attemosevej 170, 2840 Holte kl. 19.00. Fri entre til haven. Hvis man vil se udstillingen Masquerade, kan man se den inden kl. 19.00.

Link til Gl. Holtegaard | Kunsthal for ny og ældre kunst (glholtegaard.dk)

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

NYT OG GAMMELT – Fototur

Tekst: Susanne Sørensen

I aften mødtes en lille flok fotografer ved CinemaxX for at se på nyt og gammelt på en tur fra Fisketorvet til Enghave Brygge.

Der var researchet lidt på forhånd, for det var svært at få øje på det gamle mellem alt nybyggeriet; men der var jo både Dybbølsbro, Kødbyen, husbådeforeningen og Københavns Roklub (fra 1866) for blot at nævne nogle stykker.

Der var også masser af prisbelønnet byggeri – lige fra Kaktus Towers der har fået den lidet attråværdige pris som ”Danmarks grimmeste byggeri” af nogen der kalder sig arkitekturbevægelsen Arkitekturoprøret til Cykelslangen, der har fået ikke mindre end fire priser og Allerhuset, som er præmieret af Københavns Kommune for bedste kontorhus. Smag og behag er jo heldigvis forskellig.

Det var en dejlig mild sommeraften, så da vi nåede til Enghave Brygge købte vi en forfriskning i Druknehuset. Måske et lidt makabert sted, idet druknehuse tidligere blev brugt til at lægge de lig, man fiskede op af havnen, så de pårørende kunne komme dér og identificere ligene. Det er dog ikke sikkert at lige præcis vores druknehus har været brugt til det formål. Vi sad ved et bord udenfor, og det var vældig hyggeligt.

Til sidst tog vi havnebussen tilbage til Bryggebroen og gik derfra til biler eller S-tog. Håber alle er nået hjem, der blev annonceret både sporarbejde og forlænget rejsetid.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sæsonstart med feriebilleder

Tekst: Susanne Sørensen

I aften havde vi et herligt gensyn efter sommerferien. Mens de fleste holdt sommerferie, havde Ilse haft gang i nål og tråd og havde lagt vores gardiner op. Resultatet ser rigtig fint ud. Tak for det, Ilse.

Aftenens program var en blid opstart med visning af feriebilleder. Vi så billeder fra relativt klimavenlige destinationer (det var dog ikke var tema, snarere tilfældigt) – overvejende fra Danmark og Norden:

Rejserne gik til Island, Grønland, to gange Færøerne, Lofoten og Nordkap, Kivik, Stockholm, Bornholm og Jammerbugten. Mon ikke vi kommer til at gense nogle af billederne i de kommende glaskonkurrencer? Bagefter var der hyggelig sludder ved kaffebordet.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Ny mødetid er kl. 19.00

Det blev aftalt på vores generalforsamling at når vi mødes i fotoklubben efter sommerferien, den 15. august 2023, er det kl. 19.00, vi håber så, at der fremover er flere der kan deltage i kaffen med ostemad, med eller uden ost, efter dagens program er færdigt.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sommerafslutning på Reffen

Herlev fotoklubs sommerafslutning var i år henlagt til Refshaleøen en dejlig solvarm tirsdag aften. Vi var ikke de eneste der havde fundet frem til Reffen. Dels var Copenhell lige startet, så der var en pæn andel sortklædte hell-driver. Dernæst, havde det fine vejr tiltrukket rigtig mange gæster til mad og ølboderne på Reffen.

Der var et pænt fremmøde, da vi endelig fandt hinanden.Vi fik lidt gang i kameraerne, selvom vagterne helst så, vi ikke tog billeder. Det blev nok mest til en gåtur i menneske vrimlen, indtil vi fandt et fælles bord ved kajen, hvor vi kunne nyde den sidste klubaften med øl og gastronomiske specialiteter.

God sommer til alle og på gensyn i sæson 2023-24.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar