Hvordan laver man et teknisk godt sort / hvidt billede.

Tage begyndte med at fortælle at han benytter sig meget af pressets når han laver et billede, både i farve og i sort/hvidt billeder.

Han benytter de pressets, som ligger i RAW konverteren og nogle han har købt og nogle han selv har lavet.

Han startede med at fortælle og demonstrere programmet Topas Photo AI, som han næsten altid starter med at bruge når han laver billeder, programmet er godt til at fjerne støj og gøre hovedmotivet skarpt, her bliver normalt beskæringen af billede foretaget, hvis billede er beskåret meget, kan programmet også tilføjer pixel så filen bliver større

Herefter kommer billede over i RAW-konverteren, hvor han benytter pressets og laver forskellige justeringer, billede bliver overført til Photoshop, hvor de sidste justeringer bliver foretaget så som lysne og mørkne nogle område, laver sorte elle hvide kanter omkring billede.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Store billeder og eksperimental bedømmelse

Vi havde denne tirsdag aften bedømmelse af Store billeder og Eksperimental. Dommer ved bedømmelsen var Lisbeth Larsen fra KFAK. Lisbeth startede med vurderingen af de store papirbilleder. Der var kun afleveret 11 billeder, så alle billeder var udvalgt.

Efter en kort pause tog Lisbeth fat på eksperimentale billeder. Her var der afleveret 39 billeder.

Lisbeth havde mange konstruktive og til dels kritiske kommentarer til vores billeder.

Konkurrencen med de store billeder vandt Niels med ”Pienza udsigt”.

Eksperimentalkonkurrencen vandt Peter med billedet ”Skizofreniens ansigt”.

Ud over Premier for bedste billeder havde Lisbeth også diplomer med til de to kategorier. Begge diplomerne blev vundet af Tage Christiansen. I store billeder med ”Eqi” og eksperimental med billedet ”Labyrinth”.

Efter bedømmelsen viste Lisbeth tre af sine egne lyd/billeder. Lisbeth havde lavet tre meget forskellige lyd/billeder, hvor billede og lyd går op i en højere enhed.

Mange tak til Lisbeth.

Link til resultat

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Peter fortæller

Peter fortale om den udstilling på Louisiana i 2007 med den amerikanske fotograf Richard Avedon, som åbnede øjnene for, hvad fotografi kan. Viste billeder af Avedon’s modefotografi, portrætter samt billeder fra “In the American West”, som er 123 fotos af “almindelige” mennesker derude vestpå. Avedon tog 17.000 fotos af 762 personer, som der så blev sorteret i.

Peter vist også egne billeder med reference til “The decisive moment”, som mange forbinder med den franske fotograf Henri Cartier Bresson. Endvidere til amerikaneren William Eggleston, som var den første, som lavede en fotografisk kunstudstilling med lutter farvebilleder (1976). 

De bedste hilsner

Peter

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Focus stacking

Af Steen W

Sten R underholdt med focus stacking i PhotoShop.

Vi var en 12 stykker, som spændt fulgte med i gennemgangen.

Herefter var vi så heldig, at Niels også ville demonstrere, hvordan næsten det samme, kunne lade sig gøre i ligthroom.

Begge lovede, at lægge deres manualer ud, sådan at alle kunne benytte dem.

Begge seancer fra Sten og Niels varede ca 1 time.

Herefter var der en meget fin diskussion om lidt af hver.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Glas 4 bedømmelse 13-02-2024

Vi have denne tirsdag aften glas 4 bedømmelse. Dommer ved bedømmelsen var Steen Jensen fra Køge Fotoklub. Steen startede med vurderingen af de digitale billeder. Der var afleveret 44 billeder.

Efter en kort pause tog Steen fat på papirbillederne. Der var afleveret 24 billeder, så Steen gav sin vurdering af alle billeder.

Steen gav mange fine kommentarer til vore billeder  med gode forslag til beskæringer, og forslag til at skærpe kontrasten i billederne.

Efter bedømmelsen viste Steen nogle af sine egne billeder. Steen fotograferer meget landskaber og vil meget gerne lave billeder med bjerge. Blandt billederne viste Steen flotte billeder fra Amerika.

Mange tak til Steen

Link til resultater

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Portræt og photojournalism bedømmelse

Vi havde denne tirsdag aften Portræt og photojournalism bedømmelse. Dommer ved bedømmelsen var Michael Holm Hansen fra Næstved Fotoklub. Michael startede med vurderingen af de digitale portrætbilleder. Der var afleveret 36 billeder.

Michael gav mange gode kommentarer til vores portrætter med sit syn på, hvordan et godt portræt skal være. Specielt lægger han vægt på en tæt beskæring, så alt unødvendigt fjernes fra billedet. Endvidere lægger han vægt på, at øjnene er tydelige.

Efter en kort pause tog Michael fat på photojournalism billeder. Her var der kun afleveret 12 billeder. Michael viste, hvor vigtigt det er at forsøge at placere sig så man får den bedste retning til sit motiv.

Portrætkonkurrencen vandt Susanne med billedet ”Tage” og photojournalism vandt Børge med billedet ” Rød Demo”.

Ud over Premier for bedste billeder havde Michael også Diplomer med til Susanne og Peter for henholdsvis ” Klar parat tourstart” og ”Ung pige”.

Efter bedømmelsen viste Michael nogle af sine egne billeder. Blandt andet viste Michael nogle flotte billeder fra en regnvåd skov med et meget flot lys.

Mange tak til Michael

Link til resultater

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Hvad er der i fototasken

Tirsdag var vinteren og fotofolkene vendt tilbage efter en weekend i festens tegn. Først jubilæumsmiddag i anledning af vores 70 års fødselsdag, så kongerøgelse i København i anledning af regentskifte.

Vi mødte veloplagte op til ”vis mig din fototaske”. Det blev en sjov og oplysende aften, hvor der blev vist almindeligheder (batterier) og finurligheder fra taskerne: En havde en opvaskebørste, og en anden havde et badehåndklæde i sin taske. Der var flere fantasifulde forslag til anvendelsen, men ingen gættede rigtigt. Der var dog ingen, som havde sneskraber i tasken – måske en idé hvis vejret fortsætter som nu?

Efter nedpakning af udstyret igen fik vi som sædvanlig en god snak over en kop kaffe med brød.

(Der kommer lidt billeder fra jubilæumsmiddagen i dropboksen, da de kun er til internt brug for klubmedlemmerne)

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Tages Turist Light på tur

Denne aften så vi billeder fra TTLs mange ture ud i det ganske land. Det foregik på den måde at Jes og Tage skiftede til at vise billederne fra de enkelte ture, hel tilbage fra 8. april 2022. Alle tilhørene kunne så kommentere billederne og dem som havde været med på turene kunne komme med yderlige oplysninger.

En god aften med billeder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

70 års jubilæum i Herlev Fotoklub

Lørdag den 6. januar 2024 holdt klubben reception i Herlev Medborgerhus’ lokaler, hvor vi havde lavet en fin udstilling af medlemmernes fotos. Der kom mange gratulanter, både vores sponsor, venner fra andre fotoklubber, familie og bekendte til klubmedlemmerne, ansatte i huset og naturligvis en masse af klubbens medlemmer. Tak til alle for bidrag med såvel fotos som besøg.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Herlev Fotoklub 70 år

Der inviteres til fernisering og reception lørdag d. 6. januar 2024 kl. 13.00

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar