_Praktisk Glas vejledning

Deltagelse i Herlev Fotoklub Glas konkurrencer – registrering

Du skal selv registrere dine billeder i HFK dropbox , uanset hvilken kategori du deltager i. Du skal uploade både dine digitale billeder og billedfiler, som svarer til dine papirbilleder til Dropbox. Registreringslisterne bliver sendt til dommeren, dog uden autor-navnene. Dommeren vil indsætte billedplaceringer i listerne, og herefter vil listerne kunne bruges ved afgørelsen i klubben. Efterfølgende kan listerne findes på vores hjemmeside.

Praktiske anvisninger

Klargøring af billedfiler:

Billedfilerne (både til Papir og Digital) må højest være 1920 pixel brede og højst 1920 pixel høje. Filformat skal altid være ’jpg’ (sRGB).

Registrering og upload i Dropbox:

Åben din internet browser (Edge, Chrome, Firefox etc.) og gå til dropboks via internettet. Det er vigtigt, for at sikre at registreringslisten er tilgængelig for alle hele tiden. Du kan benytte dette link: https://www.dropbox.com/home/HerlevFotoklub. Hvis du har et ikon for Dropbox på dit skrivebord (en åben papkasse), så kan du højreklikke på ikonet og bagefter klikke på billedet af en globus, det virker på samme måde.

Gå til biblioteket for den aktuelle glaskonkurrence i Herlev fotoklub sektion af Dropboks. Her finder du registreringslisterne (Excel regneark), denne vejledning, samt underbiblioteker til hhv. ’Papir’ og ’Digital’ billedfiler.

  1. Åben registreringslisten. Det sker ved at vælge dokumentet og tryk på ’Open’ knap (øverste højere hjørne af din internetbrowser). Herved åbnes registreringslisten i Excel online (evt. via en dialogboks, hvor du skal vælge ’Excel online’. Du skal IKKE vælge ’Åbn i Excel’).
  2. Der findes en liste for ’Papir’ og en liste for ’Digital’ i registreringslisten. Udfyld de relevante lister på følgende måde:
    1. Indsæt dit autor navn i næste ledige felt i ’Autor’ søjlen[1], ved at vælge dit navn fra listen (tryk på pil).
    2. Angiv billedtitel i det tilstødende felt. Bemærk, at titlen (eller dele af den) skal kunne anvendes som filnavn. Dvs. tegn, som: . , ; : / må ikke anvendes.
    3. Afslut inddatering, ved at benytte på pilen til venstre i øverste venstre side af browserskærmen. (Det kan se lidt forskelligt ud. I fx Firefox skal du klikke på det brede, sorte felt øverst i regnearket, hvor der står ”Gem og vend tilbage til Dropbox”. Meningen er, at man skal have gemt de ting, man har skrevet ind, og give plads til andre brugere)
    4. Hvis følgende dialogboks dukker op mens du er i gang med at udfylde registreringslisterne:betyder det at en anden autor også er ved at bruge registringslisterne. Tryk på ‘Refresh’ og gå videre. Evt. vent lidt, til den anden autor er færdig, hvis du ikke ønsker at ‘refreshe’ hele tiden.
  3. Dernæst navngives de respektive billedfiler på din egen PC inden du uploader dem. Filnavn til hvert billede skal sammensættes på følgende måde:
    Billede id nr[3] + mellemrum + titel
  4. Upload filerne i de relevante underbiblioteker (’Papir’ og ’Digital’)[4] til den aktuelle glaskonkurrence. Gå ikke ud af dropboks før programmet er færdigt med at uploade dine billeder. Det ses ved at den sidste ‘fil-bar’ er blevet grøn, og den blå pil er holdt op med at snurre rundt.
  5. Hvis autor deltager i ’papirkonkurrencen’, angives ’Aktuelle glas konkurrence2 + Billede id3 + Titel tydeligt på bagsiden af de printede billeder i øverste venstre hjørne, inklusiv en pil som angiver, hvad der er opad på billedet.
  6. De printede billeder (max 30×40 cm inklusiv ramme) afleveres på normal vis i klubbens afleveringskasse – uden yderligere emballage.

Billedsekretæren sørger for, at de uploadede digitalbilleder samt papirbilleder sendes til en dommer sammen med registreringslisten.

Det var det

[1] Den søjle får dommeren selvfølgelig ikke lov at se

[2] Fremgår af registreringslisten for den aktuelle konkurrence, hvor det allerede er udfyldt

[3] Tildeles automatisk i registreringslisten (husk det!).

[4] Opret ikke underbiblioteker til jeres filer, alle de deltagende billeder skal ligge i den samme mappe