Herlev Fotoklubs Pensionister med flere, har været på en del forskellige ture.
Tage har organiseret det på den måde at det tilstræbes at afholde en tur hvert 14. dag, på en almindelig hverdag, såfremt vejret tillader det. Tage sender mail til alle dem som har et P i medlemslisten, plus dem som ønsker at blive orienteret, hvis du også ønsker at blive orienteret om turene, så send en mail til tc@tagec.dk.
Tage har lavet en undersøgelse om hvilken ugedage de fleste kan deltage på, så hvis du også vil på listen, må du gerne skrive hvilke dage du eventuelt kan deltage på.
Vi lagde ud med en tur til Københavns Havn, for at løse den opgave klubben havde stillet i sidste blad. Herudover har det stået på en tur til Dyrehaven da hjortene var i brunst, efterårsfarver langs Mølleåen, naturområdet Vestamager med afslutning hos Flyvergrillen for at se den store Airbus A380 lette, også Solbjerg Engsø + omegnen og Gilleleje Havn har stået for tur. Sidste tur i 2017 bliver bl.a. til Naturreservatet Gundsømagle Sø.