Fine Holden fra KAFK var dommer ved vores åbne fotokonkurrence: Liv i byen. Hensigten med konkurrencen, som var flot annonceret i Herlev- og Ballerup blades, var at gøre reklame for Herlev fotoklub og måske skaffe nye medlemmer til klubben. Heldigvis var der deltagelse ude fra, men langt de fleste deltager var fra klubben.
Det var blevet indleveret mange fine digitale billeder over temaet, som Fine skulle bedømme. Hun started med at fortælle, hvad hun forstod ved emnet ‘Liv i byen’. Liv kunne ifølge Fine betyde flere ting, både mennesker, grønne planter og mulighed for liv.
Det var mange fine iagttagelser og tolkninger af billeder og nogle gange var der forslag til, hvordan billeder også kunne beskæres eller viderebehandles. Af de 25 billeder der blev bedømt, fik de 5 bedst placerede præmier, som alle var produkter fra Cewe – lige fra fotobøger over mobilcover til store billedforstørrelser.
Den fine aften med flere nye potentielle medlemmer, sluttede med at Fine vist nogle af de billeder, som hun havde af byliv. Desuden viste hun et udvalg af sine seneste billeder.
Resultater kan ses her og vi siger tak for en god bedømmelse.