Nytårbedømmelse af store billeder og monokrom

Det var den første klubaften i HFK i 2021, igen på zoom afstand, hvor vi udløste spændingen i klubbens storbillede og monokrom konkurrence. Bedømmelsen blev kompetent fortaget af Rune Bjerre fra Halsnæs fotoklub.

Rune startede aftenen med at vise lidt af sine egne meget flotte billede og fortælle lidt om hans interesser og intentioner. Landskab, natur og sort-hvid står han hjerte nær og på det sidste er nattehimler med alle deres stjernespor, mælkeveje og nordlys blevet en næsten meditativ interesse. Motiverne skal helst præsenteres en god stemning eller få tankerne i gang med så små virkemidler som muligt.

Rune tænkte vi måske havde lært af hans sidste bedømmelse, hvor han oplevede der var en del småfejl  i de billeder han bedømte. Denne gang var der ikke nær så mange fejl. Han konstaterede, at det var vores højkantsbilleder, der havde klaret sig bedst denne gang. Desuden var hans iagttagelse, at vores store billeder var imponerende at se på, men vi skal være påpasselig, for fejlene bliver også forstørret.

Det var en meget lærerig bedømmelse Rune præsterede, med rigtige fine bemærkninger til alle billeder, både iagttagelser i billederne og enkelte forslag til mulige ændringer. Han fangede mange detaljer og kom under overfladen på billederne og bedømmelsen var meget spændende og informations-mættet.

I kan se resultaterne af bedømmelsen her.

Vil i se lidt af Rune Bjerre’s billeder, er det her.

 

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *