I aften fortalte Uwe om diasshow og lydbilleder. Diasshow var det som man viste for år tilbage hvor man sammensatte en serie af dias og med mindst 2 projektorer og tilsatte lyd og kørte showet.
I dag hvor man bruger digitale billeder og laver en serie og tilsætter lyd i et program på en PC kalder vi det lydbillede.
Resultatet som man ser, er næsten det samme, men i dag med programmet på Pc’en er det en del nemmere og det giver også flere muligheder at variere sit show.
Før i tiden var det også en større omgang at vise showet, der skulle flere ting til, en båndoptager en styreenhed, forstærker, højtalere, flere projektorer og et lærred, der skulle så bruges en masse ledninger for at sammenkoble det hele, og hvis så ikke det virkede hvilke det ofte ikke gjorde, skulle man gennemgå hele opsætningen igen, indtil det som regel lykkedes til sidst at få vist showet.
I dag skal der ikke så meget til en PC med program, samt en skærm, så kører det.
Uwe havde skaffet alle de lydbillede serier, som sidste år var indleveret til SDF, dem fik vi vist på skærmen og diskuteret, der var meget stor forskel på kvaliteten.
En god aften med tak til Uwe.