Se her!
Fotoklubben har købt bogen ”Se her”, som blev annonceret i efteråret på SDF’s hjemmeside. Nu har jeg læst den, og her er en læsevejledning til de, der vil låne den hjem til selvstudium. Det er en stor bog (500 sider), som er tung på flere måder – ikke kun fordi den vejer 2½ kg. Men der er rigtig meget teori og vældig mange ord i den. Heldigvis er den også forsynet med rigtig mange flotte billeder i meget høj kvalitet, både til at illustrere teorien og sætte den i perspektiv. Alene billederne gør bogen meget læseværdig.
Den er skrevet af Rudi Hass, som i mange år har undervist på fotografskoler i Jylland. Han faldt over en bog af den amerikanske fotograf William Mortensen, som havde skrevet flere kloge bøger i 30’erne, og de gav Rudi svaret som han havde søgt i rigtig mange år: Hvad er et godt billede. Det giver han svaret på i første kapitel af bogen. Både her og i flere andre kapitler har Rudi oversat store uddrag af William Mortensens bøger, og bagest er en beskrivelse af hans levned. Måske behøver man ikke at læse det hele for at komme frem til facit.
Her er mit uddrag.
1. Et godt billede
Har du også oplevet at være utilfreds med et billede af et motiv, der ellers var både godt og flot? Så er det nok fordi du ikke har fulgt formlen for et godt billede, der virker. Den er:
- Billedet skal fange din opmærksomhed umiddelbart – det skal have blikfang, så det overmander dig.
- Billedet skal fængsle dig, så du bliver fastholdt i nysgerrighed. Det tiltrækker og berører dig.
- Billedet skal fornøje og berige dig, så du bliver ved med at synes om det – det skal være holdbart.
Trin 1 skal virke inden vi overhovedet har forholdt os til hvad billedet forestiller eller vil fortælle os. Stop-effekten, som hænger sammen med det sort/hvide mønster i billedet, den billedmæssige bydemåde der tvinger os til at se billedet. Billedets klimaks skal opleves allerførst.
En test: tag ca. 12 af dine billeder, stil dem op ad væggen – men på hovedet. Vend ryggen til dem, kig herefter på hele samlingen i et sekund og vend dig om igen. Hvilket billede tænker du på?
Trin 2 er underholdningen. Når billedet har fået interesse, skal det fortælle noget. Det kan godt være genkendelse af motivet, men det skal altid føre videre til en følelsesmæssig respons. Der skal være en oplevelse, så man bliver inviteret indenfor til at deltage. Det kan være (1) sex, (2) følsomhed og stemning, og/eller (3) mystik og mørkets gerninger.
Trin 3 handler om at billedet skal blive ved med at være vedkommende. Der skal være en rundvisning i billedfladen til de vigtige elementer, men de må gerne dukke op hen ad vejen. Øjets vandresti skal på samme tid være harmonisk, og der skal være en vis modstand, som skaber spænding. Den lige linje er den korteste vej mellem to punkter, men er det også den sjoveste vej?
Rudi og William beskriver og belyser billedformlen ud fra både landskabsbilleder, portrætter og modelbilleder. Og formlen dukker op igen og igen igennem bogens mange sider. Den kommer også ind på at se.
2. At se
Det er et meget subjektivt indtryk, vi får ind gennem øjnene – sædvanligvis fokuserer vi på én ting af gangen. En digter har sagt: ”Vi ser ikke de ting, der er, men vi ser tingene som vi er.” Og Georgia O’Keeffe skrev: ”Ingen ser rigtigt på en blomst. Den er så lille og det tager tid. Vi har ikke tid, og det tager tid at se, lige som det tager tid at have en ven.” Men det er vigtigt at kunne se for at kunne skabe et godt billede, og det kræver træning. Man skal prøve at sætte sig ud over de etiketter og kategorier, som vi ellers bruger for at få et overskueligt overblik, og det kræver en del træning for hver enkelt af os – både i at blive opmærksomme og i at se.
Når vi skal opleve et billede skal vi både forholde os til de ting, der er i billedet, og de ting, der antydes. Kapitel 2 i bogen handler lidt om at se og har en masse populærvidenskabelige forklaringer – og dem synes jeg godt man kan gå temmelig hurtigt hen over uden at miste noget.
3. Visuel design og komposition
Bogens kapitel 3 – 5 er temmelig teoretiske, men der også er mange gode billeder. De handler om elementerne i et billede og kompositionsprincipper som dybde, balance, belysning, det gyldne snit og skønhedslinjen. Det er ikke lige til at give et resumé, men måske kan der blive en klubaften om det, de tre lange kapitler handler om.
4. Mennesket i billedet
Kapitel 6 handler om at fotografere menneskekroppen – hvordan skal den poseres og hvordan skal man lægge lys på. Det er igen William Mortensen, der har leveret teorien, som belyses med en bunke gode billeder.
5. Kreativitet og foto
Bogens sidste kapitel bruger en del plads på tre evige diskussioner:
- Er fotografi kunst? (Ja, det kan det sagtens være. Fotografi er ikke (kun) fysik og mekanik; det er en af måderne at lave billeder på. Det er ikke kameraet eller computeren, der laver billedet, men fotografen)
- Må man manipulere billeder? (Ja. Diskussionen stammer fra et 10-årigt skænderi mellem William Mortensen, som var pictoralist og mente at billedet er et spejl som skal vise betragterens følelser, og Ansel Adams, som var purist og mente at billedet er et vindue ud mod den virkelige virkelighed. Og Rudi er nok mest på hold med William, han siger at det afgørende ikke er om billedet er ægte men om det bevæger mig).
- Hvad med teknikken? (Fotografen skal have magten over sit udstyr, hun skal kunne teknikken, men det er ikke teknikken der skaber billedet. Det handler ikke om filtre, fremkaldelse, pixels, linser osv ad lib men om at kunne se og kunne skabe. Fotografens kunnen skal hamle op med hendes villen.)
Kameraet og fotografen ser forskelligt, fotografen fokuserer på hovedmotivet mens kameraet tager alt med. Nogen gange virker det som om apparatet opfinder forkerte skygger og uønskede elementer i billedet, men det skyldes altid fotografens manglende træning i at se. Kameraet tager et billede, og det bruger fotografen så til at lave et billede ud af.
