Fototeknik 2 – Printning af billeder
Jørgen Jakobsen, december 2010. Opdateret februar 2012
Det er meget nemt at printe sine billeder – eller få dem printet. Når man først ved hvordan, og har haft held med det et par gange. Men vejen derhen kan være lang og træls. Her er et par smutveje, du kan bruge når du selv vil printe. De går ud på at løse det problem, der kan være med, at printene har forkerte farver selv om skærmbilledet ser flot ud.
1. Den nemmeste metode – icc profil, som også proff’erne bruger:
Hvis du har en moderne printer, som er tilstrækkelig proff, så har de fleste fabrikanter af godt printerpapir lavet icc-profiler til din printer. En icc-profil er en slags omregningstabel, som printeren skal bruge for at få den farve, der er blågrøn på skærmen til at blive præcis den samme blågrønne på printet. Du går ind på papirfabrikantens hjemmeside og kigger (under dowloads, user service eller sådan noget) efter profiler til netop din printer. Det gælder Hahnemühle, Permajet, Ilford m.fl. Dem downloader du og lægger ind i en mappe i PC’ens hukommelse på præcis det rigtige sted (gælder for Windows XP, Vista og 7):
C:/windows/system32/spool/drivers/color
I ganske mange tilfælde lægger icc-profil-filerne sig selv på den rigtige plads.
Det er rigtig smart, at du giver filerne et navn der har noget at gøre med typen af papir, hvis ikke de har det i forvejen. De hedder .icc eller .icm til efternavn. Du har måske én profil til blankt PermaJet og én til mat, og kanhænde en tredje til kunstnerpapir.
Når du printer (fra Photoshop), vil printmenuen som oftest foreslå at Photoshop manages colors, og hvis ikke, så skal du manøvrere inden du printer, så det er sådan, det bliver. Det giver dig mulighed for at vælge den icc-profil, som du skal bruge til det papir, du vil bruge – check navnet i ”printer profile”.
Sådan ser vinduet ud, når du har bedt Photoshop om at printe dit billede:
Når det er Photoshop, der styrer farverne, så skal printeren ikke også gøre det. Derfor skal du klikke på Page Setup og åbne printerens menu, så du kan sikre dig at printeren ikke også styrer farver.
Det kan se sådan ud i en Epson printer:
Her skal prikken øverst til højre sættes i ICM og flueben i no color adjustment.
For Canon printeren vælges Manuel farve justering; her skal man checke ved at gå ind i menuen indstillinger og bagefter Farve / Intensitet Indstil … og til sidst fanebladet Matching at der står ingen farvekorrektion.
I den indledende menu indstiller man til den type papir, man synes passer bedst med det, man faktisk har stoppet i (eller det, papirfabrikanten har anbefalet, eller det, der er foreskrevet sammen med icc-profilen), og sikrer sig at printer-opløsningen er tilstrækkeligt god (mindst ”photo”, og gerne ”best photo” eller ”fine photo”), vi skal jo lave fine sager. Måske skal du også se efter om papirets orientering (højformat = portrait, tværformat = landscape) er rigtig.
Så er det bare at trykke på OK, hvorefter vinduet forsvinder og du er tilbage i Photoshops printermenu fra før, og her trykker du på Print så mange gange som nødvendigt for at printeren går i gang.
1½. En lige så nem metode, men den er ikke særlig professionel:
Hvis du bruger papir af samme fabrikat som printeren, så kan du løbe an på at printeren og papiret kender hinanden tilstrækkelig godt til at billederne bliver pæne. Så ligger icc-profilen for de forskellige typer papir i printerens driver, som den har med fra fabrikken. Hvis du bruger den metode, skal du gøre lige modsat af metode 1 ovenfor:
Photoshop skal IKKE manage color, det er printeren der skal det. Vælg printer manages color.
Inde i printerens menu (page setup) skal prikken nu stå i Color Controls og så er det afgørende at du vælger lige akkurat den type papir, du har lagt i maskinen.
Når så printeropløsning og alt det andet er i orden, trykkes OK og Print
2. En mere besværlig metode – som kan give rigtig gode billeder:
Metoden er faktisk den samme som 1½ lige ovenfor, men du kan bruge lige præcis det papir, du har lyst til, og det er dig selv, der har fat i alle håndtagene! Du skal have et prøvebillede – gerne med nogle sarte hudtoner og nogle skrappe farver i flere nuancer – og en masse tålmodighed.
Du beder Photoshop om, at det er printeren der manager colors, og i printermenuen vælger du den type papir, som du tror mest på. Måske ligger der en seddel inde i pakken med papir, som fortæller dig hvordan det er mest fornuftigt at indstille din printer, og så kan du lige så godt gøre det. Herefter printer du billedet, fx mens alle skydeknapperne står på 0.
Når dit prøvebillede er tørt (efter mindst 5 minutter – helst 10), kigger du grundigt på det i noget ordentligt lys. Sparepærer og lysstofrør dur ikke, en halogenlampe eller dagslys er bedst. Så finder du ud af, om billedet mangler eller har for meget af nogle af farverne, om det er for lyst eller mørkt, om der mangler farvemætning eller kontrast. Når du har fundet ud af det, så stiller du på skydeknapperne i printermenuen, sådan som du tror det skal være, og printer et nyt billede. Og forfra igen osv. (Indtil du er rigtig rutineret er det smartest kun at justere på én knap af gangen – ellers mister du lynhurtigt styret på hvad der sker). Det kan også være, at du skal skifte indstilling af papirtype i printermenuen; det kan godt ændre ret meget både på kulørerne og farvemætningen.
Til sidst, når du er tilfreds med dit prøvebillede, skriver du ned hvad knapperne stod på da du var mest tilfreds. Du kan gemme indstillingen på printeren; sørg for at navnet siger noget om papirtypen så du kan kende indstillingen igen.
3. Color Munki – langvarig men ikke specielt besværlig:
Klubben har jo købt en kalibrator, der både kan kalibrere skærme og printere. Color Munki. Det svære ved den er at installere driveren og få grejet til at virke, resten tager bare tid. Og de fleste gange bliver billederne helt gode.
1. installation
Put installations-CD’en i et egnet drev, så installerer den ColorMunki programmerne og laver en flot ikon ”Photo” som ligner en blå abe på skrivebordet. Hvis den under installationen vil opdatere forskellige Windows-elementer, Java og den slags, så synes jeg du skal afslå det.
Kort efter at installationen er færdig, finder den ud af, at programmet er forældet, og så installerer den selv en ny udgave fra internettet. Det er sikrest at downloade programmet i en zip-fil på skrivebordet, og så køre den herfra bagefter. Nok en genstart.
Når man tænder for programmet, kræver det at man tilslutter ColorMunki’en, og at man aktiverer programmet (eller registrerer sig, det er frivilligt). På min PC var der en farlig ballade med at få den nye driver og programmet og ColorMunki til at fungere, men der er rimelig hjælp på internettet.
Måske går det nemmere hvis du installerer den opdaterede driver på den hjemmebrændte CD i æsken.
2. kalibrering af printer
Tænd for programmet, og tryk på ”calibration printer”. Den kontrollerer først at alt er i orden, og så beder den om at man vælger printer og skriver navnet på det papir, man vil kalibrere. En kalibrering pr. papir-type. Så skal man printe 1st testkort. I printerens menu (page setup) skal man slå al farvestyring fra. På min Epson hedder indstillingen ICM, og man skal sætte flueben i ”ingen farvestyring”. Så trykker den et farvestrålende kort med fem rækker farveklatter. Skriv ned, hvilke indstillinger i printmenuen, du valgte (papirtype, printkvalitet, osv.). Papiret skal tørre i 10 minutter.
Så skal det scannes, fra række 1 og nedefter. Allerførst skal ColorMunki kalibreres, drej de store hjul på siden, så pilen peger skråt frem og klik på ”calibration”. Når det er i orden, så drej hjulene så pilen peger nedad uden at klikke på knappen, der er øverste halvdel af det venstre hjul! Scanningen laves ved at placere ColorMunki ud for række 1 helt til venstre, og holde papiret godt fast. Klik nu på knappen, og kør dimsen roligt mod højre. Når den er forbi farveklatterne, slip knappen. Det gentages række for række. På skærmen viser den gule firkant, om programmet er tilfreds med din scanning, ellers skal du lave den om.
Så regner programmet en masse ud, og er klar til at printe 2nd farvekort. Det er vigtigt at alle printerens indstillinger er præcis som ved 1st kort. Det er nogle meget underlige, gråligt-brune farver, men de skal tørre i 10 minutter alligevel. Og scannes, præcis som 1st kort.
Når farveprofilen (navn: printernavn_papirnavn.icm) er dannet, foreslår programmet, at et hjælpe-program ”AppSet” automatisk bruger icc-profilen, sammen med fx Adobe’s programmer. Det er rigtig smart.
Programmet spørger også, om du vil finjustere din nye profil. Jeg synes, at man lige skal prøve først om ikke tingene er i orden (se nedenfor). Men hvis farverne ser forkerte ud, så siger man ”ja” til forslaget, giver programmet lov til at se et af ens gode billeder, hvorefter det frembringer et 3. testprint med farvede felter, som man scanner præcis som de andre. Og så kan det ikke blive bedre.
3. print med den kalibrerede printer
Det er vigtigt at bruge den nye icc-profil, som du netop har arbejdet i nogle timer for at lave. Når du har dit billede på skærmen i Photoshop, og klikker på print, så check at:
Photoshop manages color
farveprofilen er den rigtige, og farvetilpasningen er ”perceptual”
farvestyring i printeren er slået fra (i printermenuen – ICM – se metode 1)
Fælles for metode 1, 1½, 2 og 3 – billedstørrelse:
Inden du printer billedet fra Photoshop, skal du sørge for at det får den rigtige størrelse. Det indstiller du i Image / Image Size hvor du indstiller højden eller bredden i centimeter og vælger en passende opløsning Resolution som er et antal pixels/inch. Det afhænger af, hvad din printer bedst kan lide; Epson vil gerne have 360, hvis det skal være fint, og ellers 240. Canon (og HP) bruger 300.
Hvis du vælger, at tilpasningen af billedet sker med Bicubic sharper er det sjældent nødvendigt at tilføje ekstra skarphed bagefter.
– og det er da klart, at du har kalibreret din skærm inden du begynder på alt det her?