Vi fik set og kommenteret de billeder fra Glas 1, som dommeren ikke havde mellem de 25 bedste. Så hvis ikke man havde fået dommerens kommentarer fik man klubbens kommentarer.


Vi fik set og kommenteret de billeder fra Glas 1, som dommeren ikke havde mellem de 25 bedste. Så hvis ikke man havde fået dommerens kommentarer fik man klubbens kommentarer.
Ved dette års første glaskonkurrence var Bodil Hvalsø fra Helsingør dommer. Bodil er medlem af Fotoklub Kronborg og har også været medlem af Fototosserne. Bodil havde lavet et stort og flot forarbejde til bedømmelsen. Der var afleveret 32 papir billeder og 55 digitale.
Vi fik en meget fin og detaljeret gennemgang af de 25 valgte papir billeder og de 25 valgte digitale billeder.
Først tog hun fat på de digitale billeder og derefter papirbillederne. Bodil var særligt imponeret over mange af fuglebillederne.
Mange tak til Bodil for en flot bedømmelse.
Det var en dejlig sommeraften og pænt fremmøde til denne tur i Frederiksdal.
Sten R havde planlagt en god rute, som vi fulgte med gode foto muligheder imens solen gik ned over søen, der var også nogle som fik spist en is på vej rundt.
Godt arrangement.
Ja, hvis der ikke er lys nok, skal man jo bare selv have en lampe med
Så er vi i gang med klubaftener igen, der var flot fremmøde til den første klubaften efter sommerferien.
Her skulle vi se på feriebilleder, det behøvede ikke være en ferie man lige havde været på, men fra en eller anden tur.
Der var heldigvis en del som havde billeder med, enten på en USB stik eller lagt op i Dropboxen.
Vi fik set en masse gode billeder og sluttede af med kaffe og ostemadder med eller uden ost.
Klubbens sommerafslutning var en dejlig tur til Herstedhøje i flot sommervejr.
Vi mødtes på P pladsen og besteg derefter bjerget med den flotte udsigt hele vejen rundt, der var også balloner oppe og flyve i den dejlige sommeraften, som blev afsluttet på den lange bænk med øl og vand.
God sommer
Steen W. og hans kone havde været 3 uger til Sicilien i marts måned.
Steen begyndte med at fortælle om hvor uheldig en ferie han havde haft.
Han troede at han havde booket lejlighed lidt inde i landet, men det viste sig at der var noget der hed næsten det samme ude ved vandet, så det var her de boede.
På flyveturen skulle de mellemlande i Tyskland og så videre til Sicilien, da de havde ventet på kufferterne en rum tid i lufthavnen på Sicilien, men de var ikke kommet med flyet derned, så Steen måtte køre flere gange til lufthavnen inden det lykkedes at få kufferterne.
Konen var blev syg nogle dage i den første uge og fik forstuvet en fod i den sidste uge, så der var mange uheldige oplevelser på turen.
Men det lykkedes heldigvis også at komme en del rundt på Sicilien og fik taget en del gode billeder fra de små byer, vulkanen Etna mm. som vi fik vist frem på skærmen.
Stor tak til Steen W. for hans fortælling og flotte billeder.
Foto herunder Susanne Sørensen
Efter Steens W foredrag fik Niels overrakt et glas for årets fotograf i digital
Mødetid kl. 19.00, det var kun ganske få der var mødt op til aftenens arrangement.
Vi fik gået en tur i Strandparken og fik taget nogle billeder, der kom af og til en solstråle ned til at lyse motiverne op, der var ikke mange badegæster på stranden, men en del surfere var på vandet, en god tur i det friske vejr, hvor der kom ganske få dråber regn på vej tilbage til bilerne.
Den 28. maj afholdt Herlev Fotoklub den årlige generalforsamling, alt foregik stille og roligt med beretninger, regnskab, valg mm. Der blev valgt til bestyrelsen og en suppleant, derfor mangler der stadigvæk en suppleant, som bestyrelsen fik fuldmagt til at finde.
Under generalforsamlingen blev der uddelt glas til flg.
Vinder af portræt, Susanne Sørensen
Årets fotograf, digital, Niels M. Nielsen, ikke til stede
Årets fotograf papir, Tage Christiansen
Årets billede papir, Niclas Jensen
Årets billede digital, Tage Christiansen.
Vi var en pæn lille flok der mødtes på 1. rasteplads efter betalingsanlægget, 4 biler på ræd og række.
Vi kørte derefter til udsigtspunktet ved Øresundsbroen, hvor der var fri leg, der blev taget en masse billeder både før, imens og efter solen var gået ned.
Der vil nok komme billeder med fra turen i Glas 1, når den snart skal afleveres.
En god tur på en flot aften i det svenske.
Uwe havde lagt fire forskellige billeder i dropboksen som vi hver især skulle bearbejde og se hvad vi kunne få ud af dem.
Der var flere som havde arbejdet på billederne nogle havde arbejdet med alle fire billeder og andre et enkelt, det var der kommet mange forskellige løsninger på, det var spændende og lærerigt at se.
Herunder er Susannes forslag til det ene billede sammenlignet med Uwes originalbillede.
Uwes øverst og Susannes nederst.
Uwe øverst og Børge nederst.