16. januar – Natur- og landskabsfotograf Michael Molter på besøg

Michael viste os et udvalg af sine ubeskriveligt flotte landskabs- og naturfotografier. Han er kompromisløs, når det drejer sig om skarphed (altid stativ), lyset (solopgang) og farver (som Velvia). Så vi kunne bare gnide øjnene og nyde de fantastiske billeder fra Lofoten i sne, Island med både sne og nordlys, Toscana i modlys, Sverige – især Shäralid og Forsaker, og Danmark – især Skejten, Karlstrup Kalkgrav og Køge Ås. Han sluttede af med en lille serie nye drone-billeder, som naturligvis var på højde med de ’rigtige’ billeder. Ind imellem billederne fortalte Michael om sine steder, sin teknik og nogle få af sine oplevelser. Det var en meget inspirerende og underholdende aften.

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *