Første glas i sæson 2018-19

Så er den nye glas-sæson skudt igang med en solid bedømmelse med Ove Lyngsie fra KFKA som dommer. Ove var glad for igen at bedømme billeder i HFK, som han fandt meget gode. Hans oplevelse var, at vores digitale billeder var bedre end vores papirbilleder. Han bemærkede, at der var mange af glas-billeder, som var uden mennesker. Der kom mange gode og konstruktive bemærkninger til billederne. Nogle gange var det en ung piges blik, som bare vare en detalje i billedet, der gjorde det seværdigt. Andre gange, var det billedets evne til at sætte fantasien igang der var udslagsgivende for en placering. I det hele taget ville Ove heller have billeder, som indeholdt flere lag end billeder, hvor alt var serveret med det samme.

Ove sluttede af med at vise nogle af sin egne billeder fra Søndags-klub i KFKA. Gruppens medlemmer skal senest søndag hver uge (uden undtagelse) lever et billede taget på et tidspunkt i den forgående uge. Dogmed om, at billeder skal være fra den forgående uge, giver et langt mere daglig indhold, end det er tilfældet med konkurrencebilleder, som ofte er fra fjerne destinationer. Oves pointe var, at der ikke findes motiver der er bedre end andre. Alle motiver kan gøres interessante, hvis de serveres på den rigtige måde.

Tage fik overrakt både et diplom og en bronzemedalje (med tilhørende diplom) for sin deltagelse i ‘Mellem Sund og Bælt’ konkurrencen, som blev afgjort i lørdags. Vi ønsker Tage tillykke med bedriften.

Resultater ses her: Glas 1 sæson 2018-19

 

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *