Denne tirsdag startede med info fra det vellykkede landsmøde i SDF i Odense hvor det blev offentliggjort at fremtidig medlemskab blev personligt og klubben kunne tilmelde sig mest for at få info fra SDF. Det personlige medlemskab kunne gradueres efter om man ønsker at modtage det trykte magasin 4 gange om året da det er økonomisk stor post at udgive bladet og dermed bliver det også det dyreste kontigent.
Klubben opnåede nogle fine antagelser ved den nationale konkurence, der blev offentgjort ved SDF landsmødet og samlet er HFK nr. 9 ud af et par og tredive klubber. Det kan vi gøre meget bedre og der er en generel opfordring til at indlevere flere billeder til SDF og Region Nord konkurrencerne, både fordi vi er gode og kan komme højere op end nr 9 men også fordi klubben betaler for deltagelsen. Derudover er der årsbog til alle med udvalgte billeder fra den nationale konkurence.
Aftens indlæg kom fra mig (Henning) om cyanotype også kaldet blueprint som er en ældgammel teknik opfundet i 1842 og blev brugt meget til at kopier tegninger. Mest kendt er Anna Atkins for sin store botaniske samling af cyanotype af alger og tang på over 400 tryk fra 1843. I de seneste år cyanotype og andre af de tidligere foto/tryk tekniker fået et opsving. Kort: To jernsalte bliver opløst og mixet hvorved det bliver en lysfølsom opløsning som påføres akvarelpapir eller anden sugenende materiale ved et minimum af (UV)lys. Herefter eksponeres enten en negativ overhead eller andre materialer direkte på papiret og billedet fikseres 15min i vand og tørres, bum færdig.