Skrevet af Jørgen Jacobsen
Stine er billedhugger / bronzestøber, og hun fortalte os om at se – sådan rigtig se efter, hvad der er omkring os. Når man åbner øjnene helt, lægger man ikke vægt på, om det er grimt eller flot eller hvem det ligner, men på formen og strukturen – og måske fornemmer man en stemning eller et indtryk af det, man ser.
Hun illustrerede det med et bundt visne porrer. Hvis man fokuserer på bunden, minder de trevlede rødder om en blød børste, og kigger man kun på bladene i toppen, er der skarpe linjer i det mørkegrønne – og nogle brunlige, krumme, visne porretoppe. Der er en interessant konflikt mellem de skarpe, grønne blade og de krumme, brune.
Efter at vi havde været omkring mange måder at udnytte sine ”Nye Øjne” på – tag den med ro – sig hej til dem, du møder – så kommenterede Stine nogle af vores egne billeder, som hun havde set på vores hjemmeside. Det gav anledning til flere gode diskussioner – fx om, hvad meningen med billedet er, og hvad man kan gøre, for at gøre det mere tydeligt, fx skære nogle forstyrrende elementer væk. Billeder skal skabe noget hos beskueren, en stemning, eller måske en forundring, og det kunne flere af vores billeder, mente hun.
Til overflod havde Stine taget nogle af sine egne, små værker med, som gik rundt fra hånd til hånd. Et var ”Kysset”, et andet ”Stille venten”. Fælles for de små, tunge bronzefigurer var de meget varierende overflader og det, at de var åbne for fortolkning. Imens figurerne vandrede rundt, fortalte hun om de teknikker, hun udnytter ved bronzestøbning og efterfølgende behandling.
Det var en meget inspirerende aften, som gav indblik i nogle helt andre måder at arbejde med billeder på.