Efterkritik af de ikke-antagne billeder til Glas 1.

Efter sæsonens første bedømmelse af billeder til den interne konkurrence Glas 1 var denne aften afsat til at gennemgå og give efterkritik til de billeder der ikke blev udvalgt af dommeren. Så vi tog alle billeder fra en ende af, både digitale og papirbillederne og snakkede om og gav konstruktiv kritik på de billeder hvor billedets fotograf var tilstede, for at give input til hvad der eventuelt kun hjælpe til at forbedre billedet så det en anden gang måske kunne blive udtaget blandt de 25 bedste.

Inden aftens hovedpunkt havde vi det tekniske hjørne hvor Jørgen talte om ideer og anbefalinger til kamara indstillinger til skumrings/ blåtime samt nattehimmel fotografering. Bla.a. talte vi om 500-reglen som beregner den maksimale lukketid man bør benytte for at undgå at eksponeringen bliver for lang med stjernefotografering. Hvis eksponeringen bliver for lang vil stjernen nå at bevæge sig og “trække” stjernespor på billedet eller stjernerne vil stå uklart.

Hvis man ikke har et fuldframe kamera skal man gange brændvidden med en faktor fordi sensoren er tilsvarende mindre.

Her er et eksempel på beregning ved brug af et vidvinkel med brændvidde på 15mm for fuldframe, for Canon ikke-fuldframe og for Nikon ikke-fuldframe:

Fuldframe: 500/15 = 33 sekunder er længste lukketid

Canon ikke-fuldframe: 500/(15 x 1.6) = 20 sekunder er længste lukketid

Nikon ikke-fuldframe: 500/(15 x 1.5) = 22 sekunder er længste lukketid

Næste tirsdag HUSK: billeder til Region Nord konkurrencen ”Papir-1” (sidste frist er 6. sept.)

 

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *