I aften havde vi Mette Stenbæk Andersen til at bedømme vores billeder i portræt og fotojournalisme konkurrencerne. Mettes fotografiske baggrund fra kunstakademiets fotolinje fornægtede sig ikke. Hun havde nogle meget gode betragtninger til alle billederne og flere af billederne fik gode råd til mulige forbedringer.
Konkurrencen fotojournalisme, som Mette også omtalte som reportage blev bedømt ud fra, hvor meget historie der var i billederne. Hun var meget bevist om, at billederne skulle fortælle deres egne historier. Kontakt mellem fotografen og personer på billedet forstyrrer den autentiske historie.
Bedømmelsen af portrætter var lige som fotojournalisme billederne meget præget af, om billederne formidlede en historie. I portrætbillederne var det vigtig at modellens personlighed kom til udtryk. Herudover, blev elementer som fx beskæring, stoflighed i baggrunden og optagevinkler kommenteret. Teknik var af mindre betydning og det blev kun bemærket, hvis det var for forstyrrende.
Det var en meget respektfuld og kvalificeret bedømmelse, med masser af skarpe iagttageler. Tak Mette.
Resultater kan ses her.