Kan man købe et billedsprog eller hva’?

Per Valentin kom lige forbi på en klubaften og lukkede op for en myriade af inspiration til glæde for de op mod 18 deltagere på Zoom. Han beskrev hvordan han ’skaber’ sine billeder ud fra en skitse af, hvordan det skal se ud og hvilken stemning det skal give, og så stykker han det sammen af en himmel fra baghaven, en vindmølle fra Nordsjælland, en mand fra Peru og en rusten tønde fra et andet sted.

Per startede sin billede-karriere med at male og alt den lærdom om komposition og farvelære har han taget med i fotoverdenen. Han har faktisk været medlem af Herlev fotoklub i i en årrække fra 2005. Per har et hav af bedrifter bag sig – bl.a. vinder af konkurrencer national og international, prisvinder samt kreeret fotobøger.

Han gav nogle regler om at lave gode billeder:

Lav de samme billeder som de andre, men på din egen måde. Vær modig. Eksperimentér mere med dit udtryk. Få følelserne i spil. Vælg motiv og vinkel med omhu. Gå tæt på. Det gør ikke noget, hvis du starter med et portræt og ender med en karikatur. Øv dig rigtig meget med Photoshop – du kan læse mange bøger og se mange videoer, men prøv det selv og prøv igen og igen. Regler er OK, men det er også OK at bryde dem. Du skal ikke begrænse din integritet. Lad være med at tro på, hvad andre siger. Gør noget uvant.

Det er godt med en bunden opgave. Tag fx alle billeder på 1/60 sek., eller på superkort afstand, eller med et emne fx Dyrehaven som hvis det var Ringenes Herre.

Vi fik set billeder fra Cuba, Peru, Skåne (med skrotbilerne), Venedig, Arabien og sikkert en masse steder, som slet ikke findes. Og en lille tur omkring komposition og farveperspektiv. Plus et par af Pers design-/marketingopgaver.

Til afslutning havde vi en diskussion om SDF, herunder de særlige forhold ved bedømmelse af Den Nationale, hvor dommerne bedømmer de digitale billeder hver for sig og efterfølgende kan bede om at få printet de udvalgte billeder (fra papirkategorierne).

Her er eksempler på nogle af Per’s alsidige kreative værker:

Byg billede op fra ide over skitse til færdig kollage af flere billeder:

Forbedre et billede ved at bruge komponenter i billedet

Genspejl himmel og horisont i dæmpede toner

Lav et SDF vinderbillede i fotoshop

Reklamebilleder

Cubabillede med tilførte lyspletter

Referent: Jørgen

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *