Swingdans

Swingdans

Preben havde arrangeret, at vi kunne komme til swingdans og fotografere i studenterhuset.

Der var mødt et pænt antal fotografer fra Herlev frem.

Det startede med at instruktøren, som kommer fra Swingdans i København – Vi lærer dig at danse swingdans (swingshoes.dk) varmede deltagerne lidt op med at danse i en rundkreds med forskellige trin.

Det fortsatte med at man dansede to og to, på et tidspunkt sagde instruktøren ”high five” og efter man havde gjort det, skiftede man til den næste partner, som man fortsatte med og så videre, i ca. 45 minutter. Herefter blev dansen givet fri og man kunne fortsætte hen ad 23-tiden.

Efter et par timer begyndte Herlevfolkene at sætte næsen hjemad, det var et par gode timer med mange skud i kassen.

Lyset var desværre ikke så godt, som Preben skrev i programmet at man skulle have mange ISO med derind, og det havde han ret i, jeg var oppe på 25600 iso, så der er meget støj i billederne, så jeg sætter min lid til Topas DeNoise AI.

Tak til Preben for arrangementet.

Billeder og tekst, Tage Christiansen

Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *