Vi havde denne tirsdag aften Portræt og photojournalism bedømmelse. Dommer ved bedømmelsen var Michael Holm Hansen fra Næstved Fotoklub. Michael startede med vurderingen af de digitale portrætbilleder. Der var afleveret 36 billeder.
Michael gav mange gode kommentarer til vores portrætter med sit syn på, hvordan et godt portræt skal være. Specielt lægger han vægt på en tæt beskæring, så alt unødvendigt fjernes fra billedet. Endvidere lægger han vægt på, at øjnene er tydelige.
Efter en kort pause tog Michael fat på photojournalism billeder. Her var der kun afleveret 12 billeder. Michael viste, hvor vigtigt det er at forsøge at placere sig så man får den bedste retning til sit motiv.
Portrætkonkurrencen vandt Susanne med billedet ”Tage” og photojournalism vandt Børge med billedet ” Rød Demo”.
Ud over Premier for bedste billeder havde Michael også Diplomer med til Susanne og Peter for henholdsvis ” Klar parat tourstart” og ”Ung pige”.
Efter bedømmelsen viste Michael nogle af sine egne billeder. Blandt andet viste Michael nogle flotte billeder fra en regnvåd skov med et meget flot lys.
Mange tak til Michael