Så nåede vi slutningen af året 2024, og vi havde en dejlig juleafslutning, med gløgg, æbleskiver, brunkager, klementiner og andet slik, der var pænt fremmøde og vi raflede som sædvanligt om vores medbragte gaver, en god og hyggelig aften.


Så nåede vi slutningen af året 2024, og vi havde en dejlig juleafslutning, med gløgg, æbleskiver, brunkager, klementiner og andet slik, der var pænt fremmøde og vi raflede som sædvanligt om vores medbragte gaver, en god og hyggelig aften.
Ved denne konkurrence var det klubbens medlemmer der selv skulle bedømme billederne. Vi var derfor alle dommere.
Der var afleveret 20 papir billeder og 52 digitale billeder.
Hver dommer fik til opgave at finde de tre bedste papirbilleder og de tre bedste digitale billeder og tildele dem henholdsvis første, anden og tredje plads. Hver dommer gav sammen med vurderingen en begrundelse for sit valg. Det var meget interessant at se hvor forskellige vi vurderer billederne.
Efter bedømmelsen var der en præmie til vinderen af papirkonkurrencen og vinderen af den digitale konkurrence.
Indlæg af Uwe Hess
Vi mødtes for sammen at se på den flash som mange af os har købt til vores kameraer, uden rigtigt at få dem brugt. Rigtig mage havde medbragt kamera og flash. Ved fælles hjælp fik vi løst op for nogle af ”mysterierne” ved vores egne flash.
Allan viser billeder
Vi begyndte aftenen med en overrækkelse af et diplom fra Papir 1, Region Nord, som Peter havde fået for hans salt og pebberbøsser.
Herefter tog Allan over, han viste bl.a. hvilken kameraer han har haft gennem tiderne, lige fra det helt simple til det mere avancerede. Han fortalte om hvordan han malede billeder efter fotos og derefter en masse gode billeder lige fra gamle dage til i dag, med billeder fra antagelser i klubben og SDF. Allan viste også nogle eksempler på nogle s/h portrætbilleder.
Allan laver også billedbøger især om børnebørnene, han fik dem lavet hos FotoSjov til rimelige priser.
Mange tak til Allan for den flotte fremvisning.
Først viste Tage en kort video af Jan Wegener om lag, Photoshop.
Herefter gennemgik Jes alle billederne fra Glas 2, som ikke var antaget, vi fik en god snak og også forslag til ændring af billederne, så de eventuelt kunne benyttes i næste glaskonkurrence.
Ved dette års glas 2 konkurrence var Birgit Dalby Pedersen fra Ølstykke Fotoklub
dommer.
Der var afleveret 39 papir billeder og 55 digitale.
Vi fik en meget fin og detaljeret gennemgang af de 25 valgte papir billeder og de 25 valgte
digitale billeder. Birgit lægger vægt på at der er en ro og god balance i billedet.
Først tog hun fat på de digitale billeder og derefter papirbillederne. Birgit havde mange
gode kommentarer til vores billeder og mente vi havde lavet flotte billeder og roste os for
en generelt god beskæring.
Mange tak til Birgit for en flot bedømmelse.
Niclas gennemgik i aften, hvordan han “maler med lys”. Vi har set flere af Niclas flotte billeder, gennem tiderne, bl.a. “Fiskehytte” fra Læsø mm. Efter gennemgangen fik vi alle mulighed for selv at prøve kræfter med det. Det var ikke så enkelt, men med god vejledning fra Niclas lykkedes det at få noget på “filmen.” Stort tak til Niclas for hans indsats. Niclas materiale er lagt ind på siden her, under Fotoskolen / Male med lys, eller klik på dette link.
Susanne og Niclas opnåede flotte diplomer for nogle af deres billeder, Susanne opnåede et flot diplom for ”Puffins” og Niclas opnåede 2 flotte diplomer, et for ”Racedog” og et for ”The race is on”
Det årlige landsmøde foregik den 26. september i Esbjerg + Esbjerg Fotoklub havde arrangeret rundvisning i Esbjerg den 27. september.
Herlev Fotoklub kan godt lide at være imellem de 10 bedste fotoklubber i Danmark, det opnåede vi lige akkurat til trods for vi har mistet en del medlemmer til andre fotoklubber de senere år, så takket være indsatsen fra de nyere medlemmer lykkedes det at opnå en 10. plads.
Individuelt blev Niclas klubbens bedste med en flot 14. plads, blandt alle landets gode fotografer.
Stort tak til alle som har bidraget og tillykke med diplomer og antagelser.
Herunder lidt billeder fra landsmødet, først overrækkelser af diplomer og derefter af vores antagne papirbilleder, der er ikke billeder af de digitale billeder.
Den 17. sep., forberedte vi os på at fortælle om Ølstykkes billeder, vi fik hjulpet hinanden med kommentarer.
Den 19. sep. var vi så taget til Ølstykke Fotoklub, hvor de kommenterede 10 af vores billeder og vi kommenterede 10 af deres billede, vi skiftede pænt imellem dem og os. Vi havde en god aften med flotte billeder på tavlen og en masse kommentarer frem og tilbage af billederne.
Vi aftalte at bestyrelserne skulle tale om at fortsætte disse aftener, jeg tror at det nok skulle kunne lade sig gøre.
Vi havde besøg af Hans Henrik Sørensen, som fortalte om det iscenesatte fotografi, en god aften med en masse eksempler, som giver en god inspiration, et frisk pust udefra, tak til Henrik.
Vedhæftet hans foredrag som pdf fil, klik her.