Nu er det jul igen – og nu er det jul igen…

Det lader sig ikke skjule, at julen igen står for døren. En af de sikre tegn, er den traditionsrige juleafslutning i klubben, hvor et gløgg, sukker og gaveholdigt bord var midtpunktet for en underholdende aften.

Startskuddet var en fremvisning af vinder lydbilledet fra den Nationale i år. Et meget flot og dramatisk værk som blev sekunderet af et lydbillede lavet af Jørgen og Carsten. Sidstnævnte omhandlede trafikkens fortrædeligheder om aftenen i det indre københavn.

Efter dette kulturelle indslag, gik snakken med gløgg og kage indtil spillelysten satte ind. Traditionen tro, fik alle en raflepakke, når de (langt om længe) formåede at slå en sekser.

En fin aften, hvor det blev slået fast, at der er både eksisterer hun og han skibe og Christian den 10. ikke var meget for ligestilling.

Glædelig jul og et godt (pixel) nytår til alle.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Monokrom og landskabsbedømmelse

Kjeld Espersen fra Torstop fotoklub var dommer ved vores Monokrom og Landskabs billed konkurrencer, som begge var med papir billeder. Kjeld var begejstret for niveauet af vores billeder og han have sjovt nok fået det indtryk, at klubbens billereder med mennesker helst skulle indeholde 3 personer.  Han var begejstret for symmetri, harmoni og balance i billederne. Kjeld var ofte ude efter historien i billederne og lagde mindre vægt på komposition, farvetoner og teknik. På den måde fik billederne i begge konkurrencer ofte lov til at tale for sig selv.

Kjeld sluttede af med at vise lidt billeder fra Torstops sidste fototur, som gik til Hareskoven.

Se resultater her.

 

.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Munke, klostre og bjerge i Himalaya

Tirsdag aften viste Alf billeder fra sin tur til Leh i Kashmir (Indien). Alf var af sted den sidste uge af september i år med sin rejsefotokamerat Kim. Turen handlede især om munke, kloster og bjerge, hvilket gik igen i billederne. Trods højdesyge og kulde, var det en fantastisk tur med bjergtagende sceneri.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Bedømmelse af “Liv i byen”

Fine Holden fra KAFK var dommer ved vores åbne fotokonkurrence: Liv i byen. Hensigten med konkurrencen, som var flot annonceret i Herlev- og Ballerup blades, var at gøre reklame for Herlev fotoklub og måske skaffe nye medlemmer til klubben. Heldigvis var der deltagelse ude fra, men langt de fleste deltager var fra klubben.

Det var blevet indleveret mange fine digitale billeder over temaet, som Fine skulle bedømme. Hun started med at fortælle, hvad hun forstod ved emnet ‘Liv i byen’. Liv kunne ifølge Fine betyde flere ting, både mennesker, grønne planter og mulighed for liv.

Det var mange fine iagttagelser og tolkninger af billeder og nogle gange var der forslag til, hvordan billeder også kunne beskæres eller viderebehandles. Af de 25 billeder der blev bedømt, fik de 5 bedst placerede præmier, som alle var produkter fra Cewe – lige fra fotobøger over mobilcover til store billedforstørrelser.

Den fine aften med flere nye potentielle medlemmer, sluttede med at Fine vist nogle af de billeder, som hun havde af byliv. Desuden viste hun et udvalg af sine seneste billeder.

Resultater kan ses her og vi siger tak for en god bedømmelse.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

HFK med fruer på Arken,

I dag var HFK klubaften henlagt til Arken, hvor der var særudstilling med F.C. Willumsen og Van Gogh billeder. Ca. 15 personer, inklusiv adskillige koner, var troppet op til dette fin-kulturelle arrangement.

Inden vi så på malerier, kom vi igennem en sal med fantastisk farvestrålende klovne, som så meget ensomme ud. Klovene blev flittigt brugt som motiv af flere.

Det var imponerende, at se så mange af Willumsens værker og Van Gogh billeder er bare verdensklasse naturportrætering. Igen blev det bekræftet, at Arken er et spændende sted, som kan give gode motiver og inspiration.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Besøg af Kim Skovsby fra Key Point Photography Academy i Odense.

Denne tirsdag havde vi besøg af Kim Skovsby fra Key Point Photography Academy i Odense.

Flere medlemmer havde spurgt, om de ikke kunne få mere af vide, om den skole, som Søren var på i 2013 – 14.
Det var fantastisk, at selve initiativtageren og chefen fra KPP Academy havde tid til at komme og fortælle om KPP og de mange andre initiativer, han har gang i.
Ud over Kim var Steen Lehmann også med. Han har gået på samme årgang, som Søren og har hele tiden været meget aktiv i at få de praktiske ting til at fungere på skolen.
Kim har mere end 30 års praktisk erfaring med at fotografere og udvikle undervisning indenfor fotografiet – så der er faktiske ikke noget han ikke kan svare på.
Kim brugte lidt tid på at fortælle, om hans vej igennem fotografverdenen. Som mange andre har han startet med, at arbejde gratis i flere måneder før han begyndte at få løn og en fotografuddannelse.
Han fortalte, hvordan det fungere på KPP Academy, som er en 2-årige uddannelse (ikke stats anerkendt) baseret på weekend undervisning og hjemme opgaver. Alt – hvad Kim laver er efter end uddannelse gratis. Der er blandt andet flere ugers undervisning på E- learning, flere årlige arrangementer og ikke mindst, en tirsdag om måneden med gratis undervisning i Odense, hvor alle KPP’er kan deltage.
Efter det korte indlæg fik vi alle muligheder for at stille spørgsmål og der var en rigtig god debat helt frem til kl. 22:00.
Her drøftede man blandt andet de nye kameraer uden spejl, hvor Canon nu også kommer med et.
Der blev blandt andet snakket om, autofokus systemer, objektiver – zoom eller med fast brændvidde – hvad er bedst og hvordan bruges de, baggrundsslørring og meget andet jeg ikke kan huske.
Det var en rigtig god aften, hvor alle gik hjem med noget at tænke over, øve sig i osv.

Vil du vide mere om uddannelse KPP Academet  i Odense og Foto Uddanelsen er her nogle links her:

https://fotografuddannelse.nu/fotograf-uddannelse-bliv-fotograf/generel-info/
og på facebook
https://www.facebook.com/pages/KPP/193309534029824

Kim Skovsby fra Key Point Photography Academy blev introduceret af Søren, som selv har være igennem uddannelsen

Steen Lehmann supplerede Kim med personlige anekdoter. 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Billedbehandling og Bretagne

16. oktober. Aftenens første indslag var Tage, som i rollen som Kloge Åge fortalte om, hvordan han hurtigt og næsten enkelt plejede at justere sine billeder i 3 programmer: Først Bridge til at dirke billedet op, så en tur i HDR Efex (fra Nik), og til sidst lidt Photoshop.
Hovednummeret var billeder fra Bretagne, hentede fra bl.a. Asterix. Uwe og Lise har været i Bretagne flere gange på deres sen-sommerferier, senest i 2011 efter, at de var blevet digitale.
Vi så deres bedste udvalgte billeder fra den rosa granitkyst (Ploumanac m.fl), billedskønne huse og butiksfacader, og et udvalg af rustne skibe og brydende bølger. Billederne  blev krydret med de ting, de oplevede på turene.
Referat: Jørgen.
Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Cyanotypi – hvad er det?

Denne tirsdag startede med info fra det vellykkede landsmøde i SDF i Odense hvor det blev offentliggjort at fremtidig medlemskab blev personligt og klubben kunne tilmelde sig mest for at få info fra SDF. Det personlige medlemskab kunne gradueres efter om man ønsker at modtage det trykte magasin 4 gange om året da det er økonomisk stor post at udgive bladet og dermed bliver det også det dyreste kontigent.

Klubben opnåede nogle fine antagelser ved den nationale konkurence, der blev offentgjort ved SDF landsmødet og samlet er HFK nr. 9 ud af et par og tredive klubber. Det kan vi gøre meget bedre og der er en generel opfordring til at indlevere flere billeder til SDF og Region Nord konkurrencerne, både fordi vi er gode og kan komme højere op end nr 9 men også fordi klubben betaler for deltagelsen. Derudover er der årsbog til alle med udvalgte billeder fra den nationale konkurence.

Aftens indlæg kom fra mig (Henning) om cyanotype også kaldet blueprint som er en ældgammel teknik opfundet i 1842 og blev brugt meget til at kopier tegninger. Mest kendt er Anna Atkins for sin store botaniske samling af  cyanotype af alger og tang på over 400 tryk fra 1843. I de seneste år cyanotype og andre af de tidligere foto/tryk tekniker fået et opsving. Kort: To jernsalte bliver opløst og mixet hvorved det bliver en lysfølsom opløsning som påføres akvarelpapir eller anden sugenende materiale ved et minimum af (UV)lys. Herefter eksponeres enten en negativ overhead eller andre materialer direkte på papiret og billedet fikseres 15min i vand og tørres, bum færdig.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

SDF’s landsmøde på Fyn.

Landsmødet startede som altid med SDF’s generalforsamling. Der var stor spænding, da bestyrelsen fremlagde en hel ny organiseringsform – alle regnede med et stormfuldt møde. Der skete dog ingen ting og forsamlingen blev enige, om den nye organiseringsform under fredelige former.
Den nye organiseringsform betyder, at vi alle skal være individuelle medlemmer. Vi kan så selv vælge ting fra og til, alt efter hvor meget vi vil betale – f.eks. skal man betale ekstra, hvis man ønsker bladet i trykt form. Foreningerne skal kun betale på 500 kr. pr. år og denne har også kun en stemme på generalforsamlingen. Man kan dog stemmes via fuldmagt.
Meningen med et hele er, at man håber at få mange flere fotoklubber med i SDF og selvfølgelig flere medlemmer.
Der er stof nok til en drøftelse i klubben inden det hele startes op i juli 2019.

Der var 2 fantastiske foredrag af 2 vidt forskellige fotografer i løbet af lørdag dagen.
Først holdte Jacob Aue Sobol et fantastisk oplæg om hans vej til kærligheden – både til fotografiet og til sin endelige kæreste. Hans fleste billeder er taget med et mindre almindeligt kamera – med det er heller ikke den fotografiske kvalitet, der har været det vigtigste, men derimod de følelser, der er blevet lagt i hans billeder. Det sidste stykke tid, har han foto fotograferet for Leica med et sådant kamera.
Du kan læse mere om ham ved, at starte på denne adresse https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Aue_Sobol

Det andet foredrag kom fra Ragne Sigmond, som er underviser på Viborg Medieskole og samtidig er selvstændig kunstfotograf og underviser. Har du læst bogen ”Se Her” ved du hvem hun er, da det er hende der har lavet de fleste illustrationer i bogen.  Hun er nok, den der ved mest om lyslægning m.v., i Danmark. Hun holder adskillige kurser om året i at male med lys.
Hendes foredrag blev en festforestilling, hvor vi alle fik ny inspiration og viden, om lyslægning og kreativitet. Du kan læse mere om Ragne på facebook under ”Light painting by Ragne”.

Efter middagen var der præmie overrækkelse og her fik Søren to dommer diplomer og klubben blev placeret på en 9. plads i klubkonkurrencen – altså blandt de 10 bedste.  Downstairs løb som sædvanlig med den bedste placering i klubkonkurrencen.

Om søndagen var der første konkurrence om det helt frie billede. Et billede med mere end 2 flader. Ellers er der ingen begrænsninger i størrelse og udformning – der skal selvfølgelig være noget fotografisk i værket.
Her fiks vores kasserer Jørgen en guldmedalje med et af hans værker, mens et andet værk fik et dommerdiplom.
Under landmødekonkurrencen fik vi ikke et ben til jorden. Igen vandt en fotograf fra Downstairs.
Lyd billede konkurrence var meget spændende. Der var indleveret 24 film og de 11 blev antaget.  Jørgen fik en af hans serier antaget en om Cirkus.
Vi så alle de antagende film. Da vinderens film ”Hærværk” blev fremvist, var det dog tydeligt, at der meget stor afstand mellem vinderen og alle de andre film. Vi håber, at vi kan få mulighed for at vise vinderfilmen en dag i klubben.

Det sidste foredrag på Landsmøde kom fra den svenske naturfotograf Hans Strand. I halvanden time viste han os mange af hans billeder fra de sidste 10 – 15 år. Der var de mest fantastiske billeder fra Sverige, Island, Spanien, Arktisk mv. Mange af hans billeder var taget fra fly eller helikopter.  Vi var alle tryllebundet under hele foredraget og da han endelig stoppede var vi total mættede af hans billeder og resten af landsmødets oplevelser.
Du kan se mere om Hans Strand ved at starte her: https://www.hansstrand.se/

Referat af Søren.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Efterkritik fra Glas 2

Niels styrede gennemgangen af de billeder, som ikke have fået en placering. Jeg (Alf) skulle have gennemgået upload af konkurrencebilleder til dropbox i det tekniske kvarter. Desværre, har jeg ikke haft tid til at forberede denne gennemgang. Men det vil ske ved en senere lejlighed.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar