Så kan man nyde vores lille flotte udstilling på Husum Bibliotek, den hænger der fra den 31. august til den 30. oktober 2023.

Så kan man nyde vores lille flotte udstilling på Husum Bibliotek, den hænger der fra den 31. august til den 30. oktober 2023.
Tekst af Jes Jessen
Vi havde denne tirsdag aften sæsonens første glasbedømmelse (glas 1). Dommer ved denne bedømmelse var Fine Holten fra KFAK. Fine startede kort med at fortælle om hendes måde at fotografere.
Fine har tidligere været dommer hos os og gav igen en meget kompetent vurdering af vores billeder og forklarede hvor vigtigt det er at placere sig det rette sted for at tage det gode billede. En meter til siden kan gøre meget for et billede. Derudover havde hun meget gode forslag til en lidt ændret beskæring.
Mange tak til Fine
Glas 1 papir | ||
1 | Børge Klit Johansen | Bivinge |
2 | Tage Christiansen | Tre gaes flyver over isen |
3 | Niclas Jensen | Tour de France i København |
Glas 1 digital | ||
1 | Niels M. Nielsen | Roskildefjord |
2 | Tage Christiansen | Hvor skal vi sidde |
3 | Tage Christiansen | Tre fisk |
Torsdag den 7. september har Fotoklubben udflugt til Gammel Holtegaard, adressen er Attemosevej 170, 2840 Holte kl. 19.00. Fri entre til haven. Hvis man vil se udstillingen Masquerade, kan man se den inden kl. 19.00.
Link til Gl. Holtegaard | Kunsthal for ny og ældre kunst (glholtegaard.dk)
Tekst: Susanne Sørensen
I aften mødtes en lille flok fotografer ved CinemaxX for at se på nyt og gammelt på en tur fra Fisketorvet til Enghave Brygge.
Der var researchet lidt på forhånd, for det var svært at få øje på det gamle mellem alt nybyggeriet; men der var jo både Dybbølsbro, Kødbyen, husbådeforeningen og Københavns Roklub (fra 1866) for blot at nævne nogle stykker.
Der var også masser af prisbelønnet byggeri – lige fra Kaktus Towers der har fået den lidet attråværdige pris som ”Danmarks grimmeste byggeri” af nogen der kalder sig arkitekturbevægelsen Arkitekturoprøret til Cykelslangen, der har fået ikke mindre end fire priser og Allerhuset, som er præmieret af Københavns Kommune for bedste kontorhus. Smag og behag er jo heldigvis forskellig.
Det var en dejlig mild sommeraften, så da vi nåede til Enghave Brygge købte vi en forfriskning i Druknehuset. Måske et lidt makabert sted, idet druknehuse tidligere blev brugt til at lægge de lig, man fiskede op af havnen, så de pårørende kunne komme dér og identificere ligene. Det er dog ikke sikkert at lige præcis vores druknehus har været brugt til det formål. Vi sad ved et bord udenfor, og det var vældig hyggeligt.
Til sidst tog vi havnebussen tilbage til Bryggebroen og gik derfra til biler eller S-tog. Håber alle er nået hjem, der blev annonceret både sporarbejde og forlænget rejsetid.
Tekst: Susanne Sørensen
I aften havde vi et herligt gensyn efter sommerferien. Mens de fleste holdt sommerferie, havde Ilse haft gang i nål og tråd og havde lagt vores gardiner op. Resultatet ser rigtig fint ud. Tak for det, Ilse.
Aftenens program var en blid opstart med visning af feriebilleder. Vi så billeder fra relativt klimavenlige destinationer (det var dog ikke var tema, snarere tilfældigt) – overvejende fra Danmark og Norden:
Rejserne gik til Island, Grønland, to gange Færøerne, Lofoten og Nordkap, Kivik, Stockholm, Bornholm og Jammerbugten. Mon ikke vi kommer til at gense nogle af billederne i de kommende glaskonkurrencer? Bagefter var der hyggelig sludder ved kaffebordet.
Det blev aftalt på vores generalforsamling at når vi mødes i fotoklubben efter sommerferien, den 15. august 2023, er det kl. 19.00, vi håber så, at der fremover er flere der kan deltage i kaffen med ostemad, med eller uden ost, efter dagens program er færdigt.
Herlev fotoklubs sommerafslutning var i år henlagt til Refshaleøen en dejlig solvarm tirsdag aften. Vi var ikke de eneste der havde fundet frem til Reffen. Dels var Copenhell lige startet, så der var en pæn andel sortklædte hell-driver. Dernæst, havde det fine vejr tiltrukket rigtig mange gæster til mad og ølboderne på Reffen.
Der var et pænt fremmøde, da vi endelig fandt hinanden.Vi fik lidt gang i kameraerne, selvom vagterne helst så, vi ikke tog billeder. Det blev nok mest til en gåtur i menneske vrimlen, indtil vi fandt et fælles bord ved kajen, hvor vi kunne nyde den sidste klubaften med øl og gastronomiske specialiteter.
God sommer til alle og på gensyn i sæson 2023-24.
Claus strøm Madsen fra Prisme 82 i Hillerød bedømte vores eksperimental- og store billeder
Claus præsenteres sig selv inden bedømmelsen. Han fotograferede ca 25% af sine billeder digitalt og 75 % analogt. Fremkaldelse af film i kaffe gjorde et stort indtryk. Der sidste nye var, dronebilleder, som Claus var begyndt at dyrke.
Bedømmelsen var lavet efter et minutiøs system, hvor følgende elementerne kunne få en max score på:
Hver author fik sin bedømmelse på skrift. Meget imponerende.
Generelt, var Claus imponeret af vores billeder.
Claus startede med at bedømme eksperimentel og han var begejstret for kreativiteten.
Efter eksperimentel stod store billeder for tur. Der var kun 17 billeder, men de blev vel bedømt. Meget ærlig bedømmelse, hvor både godt og skidt blev bemærket.
Se resultater her
Tekst: Susanne B Sørensen
I aften havde vi fint besøg fra Ølstykke. Gæsterne havde fået nogle af vores billeder til kommentering og omvendt.
Det kom der mange konstruktive billedkommentarer ud af. Det er meget interessant af få nye øjne på sine billeder og nye billeder til sine øjne. Aftenens ord var ‘niqab’ ramme.
Da Alf har valgt at trække sig som billedsekretær, benyttede bestyrelsesformanden lejligheden til at takke for den store indsats og overrække et par flasker vin som symbol på anerkendelsen.
Tekst: Susanne B. Sørensen
Generalforsamling blev afholdt i god ro og orden med 15 deltagere. Der bliver lavet separat referat af aftenen.
Vivi fra Vivis dans kom med to flasker rosévin som tak for billeder fra afdansningsbal og generalprøve. Vi finder en passende anledning til at nyde gaven.
Der blev uddelt præmieglas og pokaler til de dygtige og heldige vindere i årets konkurrencer.
Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer Steen Wulff og Sten Rehmeier. Alf og Jette har valgt at udtræde af bestyrelsen. Jette blev valgt som ny suppleant i stedet for Flemming, som også har valgt at udtræde.
Tak for indsatsen til de udtrædende og velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer.