Ny mødetid er kl. 19.00

Det blev aftalt på vores generalforsamling at når vi mødes i fotoklubben efter sommerferien, den 15. august 2023, er det kl. 19.00, vi håber så, at der fremover er flere der kan deltage i kaffen med ostemad, med eller uden ost, efter dagens program er færdigt.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sommerafslutning på Reffen

Herlev fotoklubs sommerafslutning var i år henlagt til Refshaleøen en dejlig solvarm tirsdag aften. Vi var ikke de eneste der havde fundet frem til Reffen. Dels var Copenhell lige startet, så der var en pæn andel sortklædte hell-driver. Dernæst, havde det fine vejr tiltrukket rigtig mange gæster til mad og ølboderne på Reffen.

Der var et pænt fremmøde, da vi endelig fandt hinanden.Vi fik lidt gang i kameraerne, selvom vagterne helst så, vi ikke tog billeder. Det blev nok mest til en gåtur i menneske vrimlen, indtil vi fandt et fælles bord ved kajen, hvor vi kunne nyde den sidste klubaften med øl og gastronomiske specialiteter.

God sommer til alle og på gensyn i sæson 2023-24.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sæsonens sidste konkurrence

Claus strøm Madsen fra Prisme 82 i Hillerød bedømte vores eksperimental- og store billeder

Claus præsenteres sig selv inden bedømmelsen. Han fotograferede ca 25% af sine billeder digitalt og 75 % analogt. Fremkaldelse af film i kaffe gjorde et stort indtryk. Der sidste nye var, dronebilleder, som Claus var begyndt at dyrke. 

Bedømmelsen var lavet efter et minutiøs system, hvor følgende elementerne kunne få en max score på: 

Hver author fik sin bedømmelse på skrift. Meget imponerende. 

Generelt, var Claus imponeret af vores billeder. 

Claus startede med at bedømme eksperimentel og han var begejstret for kreativiteten. 

Efter eksperimentel stod store billeder for tur. Der var kun 17 billeder, men de blev vel bedømt. Meget ærlig bedømmelse, hvor både godt og skidt blev bemærket.

Se resultater her

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Fælles billedbedømmelse med Ølstykke Fotoklub 30. maj 2023

Tekst: Susanne B Sørensen

I aften havde vi fint besøg fra Ølstykke. Gæsterne havde fået nogle af vores billeder til kommentering og omvendt.

Det kom der mange konstruktive billedkommentarer ud af. Det er meget interessant af få nye øjne på sine billeder og nye billeder til sine øjne. Aftenens ord var ‘niqab’ ramme.

Da Alf har valgt at trække sig som billedsekretær, benyttede bestyrelsesformanden lejligheden til at takke for den store indsats og overrække et par flasker vin som symbol på anerkendelsen.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Generalforsamling tirsdag den 23. maj 2023

Tekst: Susanne B. Sørensen

Generalforsamling blev afholdt i god ro og orden med 15 deltagere. Der bliver lavet separat referat af aftenen.

Vivi fra Vivis dans kom med to flasker rosévin som tak for billeder fra afdansningsbal og generalprøve. Vi finder en passende anledning til at nyde gaven.

Der blev uddelt præmieglas og pokaler til de dygtige og heldige vindere i årets konkurrencer.

Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer Steen Wulff og Sten Rehmeier. Alf og Jette har valgt at udtræde af bestyrelsen. Jette blev valgt som ny suppleant i stedet for Flemming, som også har valgt at udtræde.

Tak for indsatsen til de udtrædende og velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

En våd tur i Smørmosen og billedbedømmelse

Aftenen program var en fototur i Smørmosen og diskussion af Ølstykkebilleder. Vi gik en lille tur i Smørmosen, men regnen afkortede ture, som mest blev til en hygge-snakke tur. Efter Smørmosen kørte vi i klubben og klogede os på Ølstykkebillederne.

default
default
Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Duel med Frederikssund fotoklub – endelig

Så blev det igen tid til den nådessløse duel mellem Herlev og Frederikssund fotoklub. Spændingen var høj da vi blev budt velkommen af formanden fra Frederikssund fotoklub – Stig Alenäs, ikke mindst fordi vi var opsat på, at tage revanche fra de to sidste års nederlag.

Dueldommeren var Tage Blach Kern fra Albertslund fotoklub, som lavede en meget indlevende bedømmelse, især efter han blev klar over temaet ‘Arkitektur’.

VI VANDT sikkert med 14 point mod 7 point til Frederikssund. Desuden var det Tages billede fra Aros der blev valgt, som duellens bedste billede. Det var fedt, igen at være tilbage i førersædet. HFK rules!

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Årets billede i Herlev fotoklub sæson 2022-23

Tirsdag den 25. april, blev spændingen om årets billede udløst. Tre uafhængige dommere fra fotoklubben Negativ i Roskilde have give deres individuelle bedømmelser. Resultaterne blev lag sammen til afgørelsen af det bedstebillede hhv. papir og digital.

Årets billede digital:

Author: Niels Nielsen

Årets billede papir:

Author: Alf Aagaard

Resultater ses her.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Afdansningsbal hos Vivis Dans

Tekst: Susanne Sørensen

Den 29. april var vi med kort varsel blevet inviteret af vores overbo på Tornerosevej til at fotografere Vivis Dans’ afdansningsbal 2023. Der var også nogle stykker der kom til generalprøven den 28. april.

Altid lidt spændende med lysforhold til den slags aktiviteter. Flot arrangement med musik, dans og engagement.

Mon ikke vi også bliver inviteret næste år, når Vivis Dans har 20 års jubilæum.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Virtuelt besøg i klubben af Leif Alveen Stella Polaris og Aalborg Fotoklub 9. maj 2023

Tekst: Susanne B. Sørensen

I aften skulle vi se nogle af Leif Alveens mange billeder. Og sikke billeder vi fik vist. Det er ikke for ingen ting, at Leif har vundet masser af fototitler – der er snart ikke den flotte titel han ikke har fået – vi fik set en masse fantastiske billeder, både fra starten af Leifs fotokarriere, lokale fotos, fotos på udebane (inkl. København), rygende vulkaner, musik og Leifs egne favoritter.

Undervejs fik vi også fif til, hvordan og hvor billederne var taget bl.a. Musikkens Hus i Aalborg, som gemmer på mange finurlige kroge. Arkitekturbilleder må gerne være i sort/hvid, da det giver et bedre fokus på strukturen, sagde Leif.

Mange af Leifs rejsebilleder har udgangspunkt i et konkurrencebillede (vulkan på Hawai i udbrud) som fik en medalje i en konkurrence i Kina. Året efter spurgte kineserne om Leif ville være dommer, så han fik en 15 dages rejse til Kina og Mongoliet for en overkommelig pris og med attraktive fotomuligheder. Ud over de mange flotte billeder, bl.a. fra Den Kinesiske Mur en morgen med sne og uden turister, havde turen den sidegevinst, at der var mange fotografer med som dommere, ca. 200 hvoraf de 50 var internationale. Mange af de fotografer har Leif siden har haft kontakt med, og det har kastet andre ture og flotte fotos af sig.

Leif har også præsteret at miste en drone til en vulkan – men den sendte dog billeder til mobilen, inden den landede for altid pga. lavt batteriniveau.

Blandt Leifs favoritmotiver er middelaldercenter, fyrværkeri, musik og naturligvis vulkaner i udbrud.

Stor tak til Leif for et dejligt billedforedrag med masser af inspiration, vi hver især kan arbejde videre med.

P.S. Vi havde i forvejen øvet os grundigt på teams-teknikken, og det klappede heldigvis med både lyd og billeder begge veje.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar