Generalforsamlingen 2020.

2020 har indtil nu været et mærkeligt år pgra corona og nedlukning af Danmark men nu efter den gradvise åbning og mulighed for at mødes i lidt større forsamlinger var det muligt at afholde den årlige generalforsamling når en række sikkerhedshensyn blev overholdt.
Og det lod sig gøre på Herlev Gl. Skole tirsdag aften hvor der var et pænt fremmøde til trods for det gode vejr. Det var som at komme tilbage på skolebænken og generalforsamlingen forløb fint efter dagsorden. Der blev overrakt præmier til året bedste fotograf i digital foto og papir foto hhv. Alf Aagaard og Søren Andersen, samt præmie for årets bedste digital og papir billede til hhv. Alf Aagaard og Uwe Hess.
Præmie overrækkelse til Søren (th) for årets bedste fotograf i digitalt foto.
Præmie overrækkelse til Uwe (th) for årets bedste papir foto.
De to  gange præmie overrækkelse til Alf kunne desværre ikke lade sig gøre da Alf var forhindret i at være tilstede.
Da de sidste par måneders fotoaftner om tirsdagen har foregået, pænt vellykket, over en af de digitale mødetjenester på internettet har det ikke været muligt fysisk at overrække præmier til vinderne af den interne fotokonkurrence Glas 4 til hhv i digital billede Flemming Sørensen og i papir billede Preben Madsen. Det var desværre heller ikke muligt i går aftes da vi havde glemt præmierne men det bliver der rodet bod på ved først kommende lejlighed.
Det vedtagne referat og regnskab/budget fra generalforsamlingen vil blive uploadet på hjemmesiden med kun medlemsadgang.
Dette indlæg blev udgivet i FotoBlog. Bogmærk permalinket.

2 svar til Generalforsamlingen 2020.

  1. Uffe Christensen skriver:

    Hej ! Da I ikke opgiver nogen kontakt-mail på jeres website tillader jeg mig venligst, at poste dette indlæg her:

    Kære fotoklub,

    Vi tillader os hermed venligst at sende Jer en lille reminder om, at Jyllands-Posten netop har lanceret 3. ombæring af vores store fotokonkurrence ”VORES LIV – i billeder”.

    Som noget nyt gennemføres konkurrencen i samarbejde med Sony, der også er sponsor af konkurrencens hovedpræmier. En anden nyhed er, at børn også – under visse betingelser – via Børneavisen (ejet af JP/Politikens Hus) kan deltage i konkurrencen.

    Ellers er alt ”ved det gamle”:
    Det handler ganske enkelt om at skildre det liv, som omgiver os alle, og konkurrencen er åben for alle uanset kvalifikationer og kameraudstyr.

    At vi igen henvender os til landets fotoklubber skyldes, at vi også i 2019-udgaven af konkurrencen havde fornøjelsen af adskillige skønne bidrag indsendt af netop medlemmer af landets fotoklubber.

    Det vil vi se frem til at modtage igen, og I kan læse meget mere om konkurrencen, regler, upload af billeder og andet på vores særlige temaside, som I finder her:

    https://jyllands-posten.dk/topic/fotokonkurrence/

    Hav en rigtig dejlig foto-sommer – vi ser meget frem til jeres bidrag.

    Hvis I har yderligere spørgsmål, da er I meget velkomne til at sende en mail til denne adresse: voresliv@jp.dk

    Bedste hilsner

    Uffe Christensen
    Journalist/skribent
    Morgenavisen Jyllands-Posten
    Mediebyen 3 – 8000 Aarhus C
    Tlf. +45 20 19 41 63

    • Alf Aagaard skriver:

      Kære Uffe,
      Jeg er glad for din påmindelse. Jeg sætter den på vores hjemmeside og i vores facebook gr.
      MVH Alf Aagaard
      Web-editor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *