Bedømmelse af Glas 2 konkurrencen

Denne tirsdagaften i fotoklubben blev brugt på præsentation af resultatet for Glas 2 konkurrencen. Det var Carsten Rasmussen fra fotoklubben Downstairs der havde haft 40 papir og 62 digitale billeder til bedømmelse og som præsenterede top 25 billeder i hver kategori. Carsten gennemgik billederne og underbyggede på fin måde hvorfor billedet han havde placeret som han havde gjort og gav forslag til hvordan han evt. syntes billedet kunne forbedres.

Derudover er der dommerdiplom til Lisbeth for billedet “Indian Roller”, begrundelsen følger med diplomet der venter i klublokalet.

Her ses vinderbillederne. I øverste række fra venstre 1, 2 og 3 i kategori papirbilleder, Tages “Aften” og som nr. 2 og 3 Lisbeths “Søjler i Katedralmoskeen.

Anden række fra venstre nr. 1 Børges “Stranding” og som nr. 2 og 3 Sørens “Frysende rose” og “Mille”.

      

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

By-, havne- og fototur sammen med Höganäs Fotoklub

15. september 2018

 

Det var en lille, sluttet skare af skåninge (Thore Bertilsson-ordförande, Eva Trobäck, Bengt & Barbro Hultqvist, og vores gamle bekendt, Niels Ringsmose), der mødtes med en endnu mindre skare fra vores klub (Uwe & Lise, Jes og Jørgen) tidligt om formiddagen. Vi startede med at sejle ud til Refshaleøen i det flotteste vejr med fotoskyer og hårdt lys, og da vi havde set på industribygninger med og uden graffiti, loppemarkeder og madboder i en halvanden times tid, fandt vi ud af, at vi hellere måtte få noget at spise. Det lugtede så appetitligt, da vi anden gang gik igennem madboderne. Så sejlede vi tilbage til Christianshavn, og skulle vælge om vi ville kigge på bygninger og baggårde i bydelen, eller en tur på Christiania, og det blev til Staden. Den traskede vi igennem på kryds og tværs, uden at komme i vejen hverken for de handlende eller politiet. Da vi kom helskindede ud til EU igen, fik vi netop slæbt os hen på Cafe Oven Vande og sluttede festlighederne med en kop kaffe.

Indtryk fra Jørgen Jacobsen

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Printertid

Jes er vores printerekspert og han fortalte om brugen af vores nye A2 printer. Det started med en gennemgang af, hvor vi kan find printer-relaterede dokumenter på skrivebordet af vores nye PC. Dernæst, var det en gennemgang af, hvad der skal gøres for at printe via photoshop og til slut gennemgik Jes hvordan man gør printeren klar. Det er vigtigt at huske, at sætte sine initialer foran navnet på den billedfil man ønsker at printe ud. Bagefter prøvede vi det hele af i praksis med et billede af Svens barnebarn i A4 og en svensk skovsø i A2. Det virkede og var meget imponerende.

Foreløbig er mulighed for at printe på: A2   420 × 594 mm, A3+  328 x 483 mm 0g A4   210 × 297 mm, i blank, semimat og mat Hahnemühle papir. Prisen afhænger af størrelsen, uanset kvaliteten og er pt. hhv. 60 kr, 35 kr og 18 kr. I fremtiden bliver det måske muligt at printe på andre papirkvaliteter.

Vejledninger, priser og manualer findes som ovenfor nævnt på klubpc’ens skrivebord, men også under ‘Teknik’ i klubbens dropbox. Betaling af billeder sker enten vha. mobilpay: 27489 eller vha. bankoverførsel: 54790006733333.

Tak Jes, for en fin gennemgang.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Forberedelse til udstilling

I aften præsenterede medlemmerne billeder for hinanden til udvælgelse til udstillingen i Lyngby Kunstforening på Lyngby rådhus. Jørgen havde medbragt interiør billeder af udstillingsrummet så vi kunne få en ide om væg-meter mm. Vi fik valgt ca 21 digitale og en håndfuld papir billeder til tryk og indramning. Derudover havde vi en snak om billedestørrelser og indramning.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Kloge Åges tekniske kvarter

Som noget nyt vil vi lave et kvarters gennemgang af et enkelt teknisk emne. Planen er, at en af os gennemgå et emne fra kl 19:30 til 19:45 på de klubaftener hvor det er muligt. Den korte gennemgangen kræve, at det er et afgrænset emne der gennemgået og det er tænkt som envejskommunikation, på den måde at forstå, at de øvrige tilhører ikke blander sig unødigt.

Der kom mange gode forslag til emner det kunne gennemgås under klubaftenens brainstorm. Ide-rigdomme dækkede alt fra fif til diverse fotoprogrammer (Photoshop, Lightroom, Photomatic mm), over fif til brug af kamera til mere kreative emner, som lydbilleder og lys-lægning af portrætter.

I den sidste halvdel af 2018 vil følgende klubaftener starte med en gennemgang af et emne.

Kloge Åges tekniske kvarter-plan
2. oktober – Alf fortæller om formater og opløsning af billeder ift. deltagelse i Glas konkurrencer mm
9. oktober – Jørgen fortæller om udvalgte fif til Photoxhop
16. oktober – åben
27. november – åben
22. januar – åben
De to første gennemgange er lagt fast, mens der de øvrige kvarterer er åbne i forhold til behov og underviser.

Der var også snak om at der kunne laves fokusgrupper. Fx tilbød Niels at undervise i brugen af Lightroom nogle aftener uden for klubaftenen.

Det blev kundgjort af Jøren fremover vil dække den skriftlige kontakt med Region Nord, mens Alf vil tage sig af møder. Det kommer sig af, at René, som har været vores konkaktperson til RN, har meldt sig ud af HFK.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Par på Strøget

Strøget var sagen, da der var syn for sagen ved aftenens forvisning af ‘par-serier’ fra vores Strøgtur tirsdag den 29. maj i år. Der var serier fra 5 hold, som gav vidt forskellige bud på strøg-temaer. Det var alt, lige fra ‘Spejlinger’ og ‘Tårne’ til ‘Billed par’ og ‘Mangfoldighed’.

Her er nogle eksempler:

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Ny sæson igang

Så har vi skudt efterårs-sæsonen igang i Herlev fotoklub. Traditionen tro started vi efterårs-sæsonen med at se hinandens sommerferiebilleder. Vi var langt omkring, bl.a. fra Stevnsfortet og Roskilde fjord over Færøerne og Island til Mexico City og Kina. Vi så store sandskulpturer i Søndervig, fine fugle fra Indien og lige og skæve huse fra Tyskland. Der var mange oplevelser – flest fra denne sommer, men også biller fra tidligere års turer.

Uwe sluttede af med at vise, hvorfor han ikke havde holdt ferie endnu. Der var lige en jernbanebro ved Masnedsund, som skulle bygges. Uwe viste en række flotte billeder af byggeriet, som er en del af Ringsted-Femern Banen.

Det var godt at se hinanden igen og snakken summed om sommerens oplevelse og mange tog den ny A2 printer i øjesyn. Der er ingen tvivl om, at den printer nok skal blive brugt.

Det bliver en god sæson 🙂

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sommerafslutning i Naturpark Vestamager

Årets sommerafslutning blev afhold i Naturpark Vestamager i høj solskin og med godt humør hos alle fremmødte HFK medlemmer. Naturvejleder Jes Aagaard og Carla (frygtindgydende rar hund) tog imod os på Naturcenteret, hvor Jes introducerede stedet. Vi gik en tur rundt til Himmelskibet, skoven af brændte pæle og den store bålplads, mens Jes fortalte om Vestamagers tilblivelse, Naturparkens historie og stedets rolle midt i en storby. Der var både biologi, natursyn, kulturhistorie og politik på programmet, som skabte livlig debat.

Turen bød på masser af motiver, som blev flittigt fanget ind. Måske emner til efterårets konkurrencer? Vi sluttede aftenen af med læskende drikke og lystig snak omkring bordene ved naturcenteret.

God sommer til alle 🙂

  

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Mødested og tid for HFK sommerudflugt

Kære alle fotografter,

Tirsdag den 19. juni klokken 19:00 mødes vi ved den røde port ind til Naturcenter Vestamager (ved det gule kryds på kortet).

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Første glas i sæson 2018-19

Så er den nye glas-sæson skudt igang med en solid bedømmelse med Ove Lyngsie fra KFKA som dommer. Ove var glad for igen at bedømme billeder i HFK, som han fandt meget gode. Hans oplevelse var, at vores digitale billeder var bedre end vores papirbilleder. Han bemærkede, at der var mange af glas-billeder, som var uden mennesker. Der kom mange gode og konstruktive bemærkninger til billederne. Nogle gange var det en ung piges blik, som bare vare en detalje i billedet, der gjorde det seværdigt. Andre gange, var det billedets evne til at sætte fantasien igang der var udslagsgivende for en placering. I det hele taget ville Ove heller have billeder, som indeholdt flere lag end billeder, hvor alt var serveret med det samme.

Ove sluttede af med at vise nogle af sin egne billeder fra Søndags-klub i KFKA. Gruppens medlemmer skal senest søndag hver uge (uden undtagelse) lever et billede taget på et tidspunkt i den forgående uge. Dogmed om, at billeder skal være fra den forgående uge, giver et langt mere daglig indhold, end det er tilfældet med konkurrencebilleder, som ofte er fra fjerne destinationer. Oves pointe var, at der ikke findes motiver der er bedre end andre. Alle motiver kan gøres interessante, hvis de serveres på den rigtige måde.

Tage fik overrakt både et diplom og en bronzemedalje (med tilhørende diplom) for sin deltagelse i ‘Mellem Sund og Bælt’ konkurrencen, som blev afgjort i lørdags. Vi ønsker Tage tillykke med bedriften.

Resultater ses her: Glas 1 sæson 2018-19

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar