Lidt nyt i klubben efter vi er gået online på Zoom igen:

Igen har Herlev Fotoklub gjort sig bemærket denne gang af Jørgen der fik antagelse ved Region Nord digitale bedømmelse i mandags, stort tillykke til Jørgen..
Sidste tirsdag havde vi et oplæg til hverdagsbilleder af Henning der viste eksempler på hvordan prof. og amatørers tilgang til hverdags billeder og selv talte om vigtigheden af historien i billedet og fotografen selv ikke skulle “fylde” for meget.
Derudover havde vi medlemmernes egne billeder fra den fælles tur til Nørrebro og den Røde Plads, samt aftenbilleder fra Herlev der i sidste ende udvælges 10 billeder til medborgerhuset.
Der blev givet konstruktiv kritik af de fremmødte på Zoom og billederne bliver set igen 1. December hvor der skal vælges til medborgerhuset. 1. December ser vi også på medlemmernes hverdags billeder.
Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sidste nyt i Corona-tiden.

Så er der resultat fra Region Nord 2020 Papir 1 og igen er Herlev fotoklub godt repræsenteret med både antagelser og placering i top 10 til Herlev Fotoklub. 😊 Tillykke til Susanne for antagelse og en flot top 10  samt til Børge for antagelse.
Klubafterne afvikles stadig men primært som Zoom-møder, stadig tirsdag aften kl. 19:30. Denne tirsdag præsenterede Søren billederedigering i Lightroom software, det blev til 1½ times gennemgang fra import, behandling og export af det færdige billede, samt tips og tricks.
Duellen med Frederikssund Fotoklub på torsdag er desværre aflyst pgra. Corona situationen.
Men på tirsdag d. 10 november vil der være Værksted i klublokalet:
Hvordan skærer man passepartout og klæber op d. 10. november, 19:30 – 21:30, hvor Jette demonstrerer skæring af passepartout og vi diskuterer de forskellige måder, det kan gøres på.

(Deltagerantal begrænset til 6 – bestil plads i Dropbox. Evt. transmitteres på Zoom)


Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Glas 2 bedømmelse

Atter engang blev spændingen udløst – denne gang var det Glas 2 og den forløsende dommer var Carsten Rasmussen fra Downstairs. Carsten var en rigtig god dommer, som startede med at rose alle vores billeder. Især vores papirbilleder var han begejstret for og her havde han stort set ingen forslag til ændringer. Rammearbejdet syntes han var meget flot….

Jeg glemte helt at fortælle, at aftenen startede med at Preben Madsen fik overrakt et glas for at vinde papir-billede konkurrencen i Glas 4 (2019-20 sæson) med billedet ‘Lange skygger’. Tillykke Preben.

Carsten bedømte først vores digitale billeder, hvor han i nogle tilfælde påpegede nogle fundmentale (sjuske) fejl som en skæv horisont eller manglende kontrast. Nogle billeder ville han godt have dramatiseret himlen lidt eller mættet nogle farver mere, men generelt var hans bedømmelser meget positive og han understregede sine pointer, ved at rediger et af de digitale konkurrence-billeder.

Efter en kort pause, viste Carsten lidt af sine egne billeder, som i dette tilfælde var fra det ene bryllup han havde været fotograf ved i dette Corona år. Meget fine billeder. Herefter bedømte han papirbillederne, igen i en meget positiv tone. Han havde haft svært ved at finde vinder billedet, da de tre øverst placerede billeder var stort set lige gode. Placeringer og vinderbilleder kan ses her.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Resultat fra Foto konkurrencen “Mellem Sund Og Bælt”.

Så er der resultater fra endnu en konkurrence hvor Herlev Fotoklub har gjort sit rigtig godt bemærket. Det drejer sig om konkurrencen Mellem Sund og Bælt som udmærker sig ved, at man udover normal billede størrelse, også må indlevere stort format billeder dvs. optil 70 x 50cm hvilket kan spændende at prøve.

Herlev Fotoklub blev meget flot Nr. 3 ud af 19 klubber med 27 antagne billeder ud af i alt 1144 indleverede billeder. Derudover var der en præmie i kategorien Papir billeder i form af et dommerdiplom til Søren Andersen.

De antagne billeder blev leveret af: Børge 1, Jørgen 4, Lisbeth 3, Susanne 3, Søren 4, Tage 9, og Flemming 1.

Rigtig flot og stort tillykke til alle.

Se mere på:

https://www.xn--mellemsundogblt-9lb.dk/public_default.php

De antagne billeder hænger udstillet på Kulturhuset Brønden på hverdage i åbningstiden.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Dommer for en aften.

Igen en fin tirsdag aften i klubben for de fremmødte samt for dem hjemme der kunne følge med i live-transmission på Zoom. Vi havde først det tekniske hjørne hvor Tage fortalte om et snedigt software der ved hjælp af kunstig intelligens kan skelne imellem motiv og himmel og derved kan man let ”udskifte” himlen fra et himmelkatalog.

Aftenens hovedpunkt var at alle fremmødte skulle prøve at være dommer for en aften.

Jørgen havde lånt mange konkurrence billeder fra to andre fotoklubber og hver fremmødt fik udleveret 5-6 papirbilleder som hver enkelt skulle sortere i rangorden efter egen smag og siden præsenterer, begrunde valg og evt. komme med konstruktiv hvordan billedet kunne forbedres.

Tilslut fik Flemming overrakt sit diplom og præmie som vinder af sidste sæsons Glas 4 konkurrence, med stor forsinkelse af mange årsager, men bedre sent end aldrig.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Billeder fra nye medlemmer og fra Stejlepladsen

Da danseskolebesøg blev aflyst, gav det plads til, at nye medlemmer kunne vise lidt af deres billeder. Kirsten og Niclas viste hver nogle af deres billede til et nysgerrig publikum. Begge fotografer afslørede en bred smag for motiver, lige fra små insekter til mælkevejsfoto. Vi glæder os til at se mere.

Aftenens anden punkt bestod af billeder fra Stejlepladsen. 6-7 fotografer viste deres høst af billeder fra en fed aften i Sydhavnen med et fantastisk lys. Det var sjovt at se hvor stor variationsbeden er og det viser igen, der er motiver alle vegne (det gælder bare om at se dem).

Sidste punkt, var en gennemgang af billeder til vores billedduel med Frederikssund fotoklub over emnet ‘Godt håndværk’. Duellen løber af staben i Frederikssund torsdag den 5. november 2020. Gennemgangen viste, at vi mangler næsten 10 billeder, så alle opfordres til at uploade kandidat-billeder op i dropbox inden næste tirsdag (13/10).

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Med Freddie rundt i verden

I aften havde vi besøg af legenden Freddie Hansen fra Næstved fotoklub. Freddie er formand i fotoklubben og har været det i 40 år og han har en stor del af æren for, at Næstved fotoklub gøre sig godt i mange fotokonkurrencer. Han har været initiativtager til at klubben afholder rigtig mange årlige konkurrencer og klubben har gennem 26 år afholdt den internationale konkurrence (salon) ‘The golden’. Det ses tydelig i SDF’s ‘Den nationale’, hvor Næstved fotoklub klare sig rigtig godt. Fx har de sidste 2 år opnået en 3-plads i klubkonkurrencen. Meget flot i betragtning af, at de kun er lidt flere medlemmer end vi er i HFK.

Freddie elsker at rejse med sit kamera, gerne med klubben til forskellige europæiske lande. Privat har Freddie også været afsted mange gange, og besøgt mange kontinenter – lige fra USA og Cuba til Nepal og Australien. Freddies kamera står altid på ‘Automatik’, så han kan koncentrer sig om motivet. På samme vis, laver han kun en let billedbehandling (kontrast, skarphed etc.). Dvs. billedet skal tages rigtigt.

Freddie tog os ved hånden på en papir billedtur ude i den store verden. Motiverne var mange og vidnede om en alsidig interesse, men altid formidlet i enkelte billeder. Dvs. der var kun et motiv og en historie i hvert billede. Der var både sort-hvide og farvebillederne, som var omgivet af en sort, grå eller hvid ramme, afhængig af hvad der klædte billedet bedst. Det var meget flotte billeder, som vidnede om en stor spændvidde og masser af kreativitet. Fx var der en del billeder, som var taget oppe fra. Det gav en spændende anskuer vinkel og skyggerne fik ekstra meget betydning.

Alt i alt en meget fin aften.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Herlev Fotoklub resultater fra SDF Den Nationale Fotokonkurrence 2020.

Igen i år gjorde Herlev Fotoklub det godt ved SDF’s Den Nationale Fotokonkurrence og det blev til en flot 7. plads ud af 22 deltagende klubber. Der bliver givet point til dommer antagne billeder, derudover gives der point for en 1., 2. eller 3. plads samt hvis et billede bliver tildelt et diplom.

 

Søren Andersens billede der fik diplom i Portræt: Waiting.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette års flotte regnskab bidrog mange med antagelser: Alf med 10, Uwe med 6, Ilse, Flemming og Tage med 3 hver, Carl og Søren med hver 2 samt Susanne, Jørgen, Niclas og Henning med hver 1. Derudover var der Diplom i Portræt til Søren og Dommerdiplom til Tage. Rigtig flot og tillykke til alle.

Tage Christiansens billede Gaasedamen der fik Dommerdiplom af Maija Hejgaard.

Link til resultaterne:

https://www.sdf.dk/images/Nationale/Resultat-DN2020-hjemmeside.xlsx

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Bytur til Nørrebro.

Denne tirsdag stod der aften fototur til Nørrebro på programmet. Så vi var 8 der mødtes på Nørrebro Station og tog ud i en fantastisk sensommer aften for at fotografere på den Røde Plads og Superkilen ved Nørrebro Hallen.

Normalt sidder vi jo og evaluerer aftenen sammen, når det er slut med at tage billeder, med et glas øl eller vand på en Cafe eller beværtning, men det havde vi valgt fra pgra. Corona situationen og det må vi have tilgode til en anden aften. Resultatet har vi nu lidt tid til at kikke på hjemme, inden vi den 10 november har billedeaften i klubben hvor vi bla.a skal kikke på vores Nørrebro-billeder. God fornøjelse.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Komposition af fotos.

På grund af denne Corona-situation det sidste halve år har vi været ujævne med præmie overrækkelser, så denne tirsdag aften startede med overrækkelse af glas-præmier til Alf som årets fotograf i digital billeder 2019-2020 og for årets digitale billede også 2019-2020. Der skulle også have været overrækkelse af Glas præmie for Glas 4 sidste sæson til Flemming Sørensen og Preben Madsen som desværre ikke var tilstede og overrækkelsen vil ske ved førstkomne lejlighed.

Alf får overrakt præmier for Årets fotograf i digital billede og året digitale billede.

 

 

 

 

Aftens hovedpunkt var Jørgen der havde lavet en stor og flot præsentation af ”Komposition af fotos” med masser af eksempler på hvad der virker for at et billede fænger og fastholder beskueren, både teoretisk og med billede eksempler. Det var en omfangsrig kondensering fra bogen ”Se Her” af Rudi Hass, en bog vi har i klubben og som medlemmerne er velkommen til at låne med hjem.

Pgra. den skærpede Corona situation blev aftens møde også transmitteret på mødedelings tjenesten Zoom og her deltog flere medlemmer. Klubbens bestyrelse har besluttet at vi indtil videre fortsætter med kombinerede fysiske og Zoom tirsdags møder indtil videre.

Husk næste tirsdag er fototur på Nørrebro, følg med i evt. ændringer i mailboksen.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar