Bedømmelse af Landskab (Digital) & Monokrom (Papir)

Det var en meget hyggelig og positiv dommer, vi havde besøg af tirsdag aften, Per Sten Ransdal Hansen, som normalt holder til i Halsnæs Fotoklub.

Billeder  og vurdering af billeder kan ofte sætte en snak i gang om hvad der er “rigtigt” eller “forkert” i forbindelse med billeder i kategorier med givne regler som det f.eks. er i kategorien Landskaber.

Så under dommerens kommentering af landskabsbillederne, kom vi ind på, hvor meget vand der måtte være i et landskab – fordi han havde antaget et billede med en ganske smal stribe land langs horisonten, en høj himmel ovenover, og et lavvandet hav (eller indsø) i forgrunden. Andre billeder ville han afvise, fx. en bådebro med en masse fortøjede både til begge sider, fordi bådene var et dominerende indhold i billedet.

Lisbeth fik 1. pladsen for det bedste Monokrome billede.

Jes vandt præmien for det bedste landskab.

Preben Jul fik et diplom i en af disciplinerne, muligvis i begge discipliner….. det checker vi lige ud 🙂

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Besøg af Katrin Lacart

Denne tirsdag aften havde vi besøg af  Katrin Lacart. Hun er en meget alsidig fotograf, der har fotograferet i 30 år, med interesse for stort set alle kategorier. I aften viste hun nogle af de billeder, hun har taget på forladte steder. Hendes billeder er alle autentiske – dvs. der er ikke tilført eller fjerne element. Billedbehandlingen laver hun i Picasa.

Vi så først en række fine billeder fra Beelitz sanatoriet i Bandenburg nær Berlin. Sanatoriet bestod oprindelig af omkring 80 bygninger. Nogle ødelagt under 2. verdenskrig og det har stået forladt siden russerne forlod Østtyskland i 90’erne.  Det var meget moderne og Hitler var indlagt. Nu blevet en forfaldet blevet en  turistattraktion, som man kan købe sig adgang til.

Bagefter besøgte vi bilkirkegården i Ryd Sverige. Det var et gensyn for flere i klubben, som også havde været der.

Til slut var vi en tur på Svalbart og se en gammel mineby, gletsjer og nordlys. Det handlede mest om den gamle russiske mineby Pyramiden . Den er nu beboet af 8 russer, så Norge ikke kan erklærer byen for forladt. Katrin var altid bevæbnet med både kameraer og geværer. Det sidste, for at forsvare sig mod isbjørne.

I kan se Katrines billeder på 500px: Her.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Fototur til Christianshavn

(Tekst af Jørgen Jakobsen)

Vi havde været rigtig dygtige til at planlægge vejret på klubbens tur til sensommer-Christianshavn, ikke en dråbe regn og dejlig blødt lys. Men vi var ikke så mange: Kirsten, Preben Jul, Steen, Niclas og Jørgen, som gik ned ad Overgaden Oven Vandet, til vi opdagede en åben låge ind til en utrolig dekorativ baggård i Sofiegård-kvarteret. Her myldrede vi ind og fotograferede bygninger og stemninger.

Senere kom Marianne og sluttede sig til selskabet, og så trissede vi rundt og fotograferede lyset i kanalerne mens mørket tog til. Da der var tændt næsten helt for mørket, satte vi os hen på Café Oven Vande og fik en lille én at gå hjem på.

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Portræt lyslægning og instruktion i brug af flash anlæg

Denne tirsdag var en workshop i Portræt lyslægning og instruktion i brug af flash anlæg.  Så klublokalet og baglokalet var blevet lavet til fotostudie med bagtæpper, lysanlæg/ flasher og reflektor skærme. Alf og Søren havde arrangeret aftens setup’et inkl. fået Alf’s datter Emma og hendes kæreste William til at stille sig til rådighed som modeller.  Det var i høj grad med til at gøre aftenen spændende. Der var stor erfarings udveksling og input fra klubbens medlemmer. Jeg var ikke selv tilstede men har hørt at det var en meget vellykket aften.

Tak til det unge par for deres tålmodighed og indsats

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Udstilling i Måløv Kulturhus

Så blev der arbejdet hårdt med at hænge de mange fine billeder op, der skulle bruges til at udstille Herlevs Fotoklub medlemmers mangfoldige billeder.

Projektet lykkes og udstillingen var klar til ferniseringen i fredags. Ved ferniseringen blev der serveret lidt godt til de fremmødte der udover medlemmer fra klubben bla.a. talte repræsentanter fra andre fotoklubben.

Besøg endelig den fine udstilling i Måløv Kulturhus spændende udstillingslokale, den hænger der hele september måned og kan ses i  Kulturhusets åbningstid:

Adresse: Måløv Hovedgade 60, 2760 Måløv

Åbningstider:

torsdag 14–18
fredag 13–17
lørdag 10–14
søndag Lukket
mandag 14–18
tirsdag 14–18
onsdag 10–18

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Så er sæson 2021-22 glaskonkurrencen i gang

Den tredje klubaften i den nye sæson 2021-21 skød årets glaskonkurrencer i gang, idet vore gamle dommer kending – Fine Holten på pletfri vis bedømte Glas 1.

Men inden vi nåede så langt, måtte vi få overstået præmieoverrækkelse fra sidste sæson, hvor Corona havde presset os til virtuelle bedømmelser uden præmieoverrækkelse. Søren Andersen fik derfor et glas for sin førsteplads i den digitale Glas 3 konkurrence, Mens Lisbet Frank tilsvarende fik et glas for sin førsteplads i Glas 4 papir. Desuden var Lisbeth den fortjente vinder af de to vandrepokaler i hhv. ‘Portræt’ og ‘Natur’ og der var stor applaus til overrækkelsen.

Efter alle præmieoverrækkelserne, tog Fine over med bedømmelserne af begge kategorier. Som altid, var der mange fine iagttagelse, sjove associationer og kloge ord til hver af de udvalgte billeder. Vinderbiller (resultater kan ses her) var fuld fortjente.

Fine havde desværre ikke tid til at vise nogle af sine gene billeder eller dikke en kop kaffe efter bedømmelsen, da hun tidelig næste morgen skulle flyve på fotosafari i Island. God tur Fine og tak for en meget fin bedømmelse.

 

 

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Nye Medlemmer & Feriebilleder

Efter lang tid med Zoom møder, dog vellykkede møder med konkurrencer, undervisning og endda workshop, så blev det endeligt muligt at mødes til i klublokalet igen efter alle nedlukningerne. Det var der også mange der gjorde til sæsonens første aften i klublokalet til aftens program “Nye medlemmer & feriebilleder.

Til at starte med blev der overrakt præmier for Glas 3 og 4 hvilket ikke havde ladet sig gøre før. Det blev til Susanne i Glas 4 for  bedste digitale og til Tage for bedste papir billede i Glas 3. Derudover var der Glas til Lisbeth og Søren for hhv. bedste billede i papir Glas 4 og bedste billede i digitalt Glas 3. Lisbeth og Søren var desværre ikke tilstede så det blev til bifald in absentia.

Herefter gav Uwe en briefing fra generalforsamlingen i SDF.

Til aftens program blev der vist rigtig fine billeder fra et muligt nyt medlemmer og derefter blev resten af aftenen brugt til at medlemmerne kunne vist korte billede serier fra deres ferie.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sensommertur til Bakken

Tirsdag aften startede vi den nye sæson med den mangeårig tradition at besøge Bakken på en flot aften med blå himmel og stemningsfuld skumring mellem de kulørte lamper.

Vi mødtes udenfor Bakkens Hvile, fik sagt hej og god sommer til hinanden imens vi gjorde fotoudstyret klar. Vi var heldige med vejret der holdt tør og flere gange var der kik til himlen igennem skyerne. Vi gik rundt på Bakken i større eller mindre grupper for at fastholde stemningsbilleder med kameraerne imens mørket faldt på, for til sidst at mødes på Pølsekroen til en forfriskning imens vi havde billede-  og feriesnak.

Stemningsbilleder fra sæsonstarten på Bakken.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Sæsonafslutning på sydvestpynten af Amager

Sæsonafslutning, var i år henlagt til det sydelige Amager ved Kongelundsfortet – der hvor alle kitesurferne normalt plejer at holde til. De var der ikke denne vindstille aften. Til gengæld var der en flok ivrige HFK fotografer, som nyd den fine sommeraften, med masser af fugleliv og kystscenerier.

Efter at have gennem fotograferet fugle, blomster og landskab, blev vi bænket ved bordene på Kongelundsfortet. Her ble vi takteret med øl vand og lækker kage fra Lise og Uwe, mens snakken gik. Der var en dejlig stemning og det var SÅ rart at være sammen igen.

Tak for en fin og mærkelig corona-zoom sæson og på gensyn efter sommerferien.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar

Nordhavnstippen

Det var en lun forsommer aften den 8. juni, hvor vi var omkring 15 raske fotografer, der mødte på Nordhavnstippen. Det er et fantastisk sted, hvor en (skur)by, havn og vand er en lille livgivende oase , midt i storbyens glas, stål og beton. Her var der ingen stress og jag, men derimod plads til det skæve og udtryksfulde, i et væld af fine detaljer, kreative sammenbygninger og spraglede farver.

Et ønske-scenario for fotografer, så der blev knipse ivrigt løs, inden vi igen mødtes ved bilerne. Tak for en dejlig aften.

Udgivet i FotoBlog | Skriv en kommentar